Anmeldelse: The Fish & The fly 1 og 2
The Fish & The fly 1 og 2 er Niels Vestergaards seneste skud på stammen af fiskefilm. Niels er også manden bag bl.a. den meget anbefalelesesværdige serie “Havørredens Hemmeligheder” (HH) og han er ligeledes idémand bag mange andre fiskefilm. The Fish & The fly 1 og 2 er de to første titler af en række på i alt fem. TF & TF 1 omhandler tørfluefiskeriet, TF & TF 2 nymfefiskeriet. Konceptet bag TF & TF filmene er (indtil videre?), at der produceres en film om det praktiske fiskeri samt en film om den praktiske fluebinding af de brugte fluer i filmen. Begge film medfølger hver titel – altså to film i hver TF & TF titel for en titels pris!
Niels Vestergaard har i TF & TF serien allieret sig med den dygtige og erfarne fluefisker og fluebinder Morten Øland. Morten er kendt i indland såvel som i udlandet for sine utrolig smukke kreationer (bl.a. super realistiske fluer), og til dem der ikke kender Morten Øland kan det nævnes, at han bl.a. er ophavsmand til Øland Spey Shrimp (pattegrisen er videreudvikling af denne flue) samt en lang række andre velfangende kystfluer. Det skal ligeledes pointeres, at Morten er mindst ligeså god, hvis ikke bedre, til at binde tørfluer og nymfer som han er til kystfluer. Jeg har tidligere haft den fornøjelse, at deltage i et af Mortens kystfluebindingskurser, og det var bestemt en interessant og berigende oplevelse.
Jeg har valgt, at anmelde TF & TF 1 og 2 som én film. Det har jeg gjort fordi der udover forskellen på tørfluer og nymfer ikke er den store forskel mellem filmenes opbygning og drejebog. Filmene minder meget om hinanden – og det er i dette tilfælde kun en god ting! I den første del af hver film bliver seeren præsenteret for fiskeri med specifikke imitationsfluer af specifikke insekter. Eksempelvis fisker Morten med danica imitationer i Danmark i juni måned som også er det tidpunkt jeg selv dyrker dette fiskeri. Morten ved meget om insekterne, hvornår og hvordan deres adfærd er og hvorledes fluerne skal fiskes for at få flex på klingen. Det er en fornøjelse, at se Morten kravle rundt langs åerne og fiske på de ringende fisk, ligesom det er et genkendeligt scenarie, for mig selv i hvert fald, når Morten, med en lidt kluntet præsentation, fisker de alt for tunge nymfer efter stallingerne i åens dybeste huller. Seeren bliver introduceret for nogle af bedste fiskevande man kan finde (bl.a. Lapland, Grøndland, NZ og Tyskland), ligesom der er gjort noget ud af, at fortælle lidt om hvad der fiskes med og hvorfor.
Første indtryk
Det første der umiddelbart fanger min opmærksomhed, og det måske bare mig, er, at Morten Øland i filmen hedder “Oeland”. Hvorfor det? Enten hedder man Øland eller Oeland. Man hedder ikke begge dele – pick a name. Jeg synes det virker mere personligt at kalde en person ved sit “rigtige” navn – uanset om man så heldig at det indeholder nogle nordiske bogstaver eller ej. Men nok om det, for det er ikke det filmen handler om.
Noget af det første der slår mig, er den umiddelbare og meget autentiske fiskeglæde som Morten viser i filmene. Morten er ikke en mystisk helt eller superfisker. Han er ligesom os andre. Han råber og skriger og skaber sig lige så tosset som mine fiskevenner og jeg selv gør når vi fisker og rammer én af de bedre fisk. Det er ganske tydeligt at Morten ånder og lever for fluefiskeriet, og det giver filmene noget oprigtig sjæl og en livsglæde eller glød som jeg sjældent oplever i hverken udenlandske eller danske fiskefilm. Det er som at være der selv og jeg genkender de situationer Morten står i. Det er svært ikke at leve sig ind i filmen og de udfordringer Morten står overfor. Man bliver på en behagelig måde introduceret for de forskellige fiskesituationer, og på glimrende vis delagtiggjort i Mortens betragtninger og observationer af situationen
Jeg har tidligere anmeldt HH 3 og 4, og hvis man bruger disse film som reference, så er der åbenlyst rendt meget vand under broen siden de film blev produceret. Kvaliteten af billederne i TF & TF filmene er af en helt anden klasse, og overordnet set har jeg intet at sætte på det billedtekniske håndværk. Overgangene er harmoniske, der er en rød tråd i filmene og hvis man ikke begynder at diskutere peditesser som typografivalg i overskrifterne til afsnittene er alt som det skal være – ganske simpelt. Som seer bliver man på intet tidspunkt træt af “spildtid” eller kedet af alt for lange fights. Balancen mellem hvad der sker op til en fisk lader sig overliste af fluen og til fisken landes, passer mit temperament ganske glimrende. Især Niels’ hensigt med at filme op til fisken tager fluen, og ikke bare klippe ind i fighten som man mange gør virker helt efter hensigten. Dette gør, at filmene er meget vellykkede og bidrager yderligere til filmenes harmoniske udtryk.
Fluebinding
Fluebindingsdelen er som tidligere nævnt en film i sig selv. I filmene gennemgår Morten alle de brugte fluer, og han viser hvordan man binder dem i praksis. Hvis man er helt ny indenfor fluebindingens forunderlige verden, vil man sandsynligvis ret hurtigt falde fra, men hvis man har de mest basale og grundlæggende færdigheder i orden, er det intet problem i at følge med. Mortens fluer er ikke synderlig komplicerede i opbygning, og kender man til nogle af de engelske toneangivende tørfluetosser (Edwards, Moutter, Whillock, Thornton m.v.) så vil man hurtigt kunne genkende teknikker og fremgangsmåder. En ting som efter min opfattelse umiddelbart adskiller Mortens fluer fra de “traditionelle moderne” engelske tørfluer (hvis sådan et udtryk findes?) er, at Mortens fluer er noget nemmere at binde, og dermed tager kortere tid = mere tid ved vandet. Det er bestemt noget jeg selv prioriterer i mit fluebinding. Ligeledes er alle materialerne relativt gængse, og det er de færreste ting du ikke kan finde ved de større velassorterede fluebindingsforhandlere i DK.
For lige at vende tilbage til begrebet nørdfaktor, så ville det være på sin plads, hvis der blev informeret lidt om hvilken tråd og krog Morten brugte og hvorfor. Jeg støder meget sjældent på andre fluebindere, der ligesom mig selv, spoler bindetråd over på symaskinespoler for at kunne styrke trådkontrollen ved at bruge en mindre trådholder. Men igen. Det er måske min nørdede side der føler sig lidt snydt på det område.
Nu vi er ved emnet fluebinding, så må jeg pointere nogle af de kritikpunker jeg havde til fluebindingsdelen af HH filmene. Kvaliteten var mildest talt ringe. På det område har Niels virkelig rykket sig lysår hvad angår lyssætning og optagelse af selve bindingen. Kvaliteten er i TF & TF 1 og 2 høj, dog med én enkelt undtagelse – baggrunden. Hvorfor Morten skal sidde foran et billede af sig selv eller en fisk eller en elv er mig en gåde. Naturligvis, formoder jeg, er tanken med baggrunden, at det skal være stemningsgivende, men det virker ikke efter hensigten efter min opfattelse. Baggrunden forvirrer bare. Morten bliver belyst ret kraftigt ind fra den ene side, og der giver en alt for stor kontrast mellem Morten og baggrunden og det virker “falskt” eller billigt. Måske er det kun noget man lægger mærke til, hvis man som jeg er miljøskadet indenfor foto og video produktion, men ikke desto mindre er det helt klart den største tekniske fejl i TF & TF 1 og 2. Det er ens for begge film.
To speak or not to speak
Noget som adskiller disse film fra alle andre film jeg har set er tilgangen til lyden. Altså selve lydkvaliteten er der intet at kommentere på, men Niels har valgt, at alt tale foregår ved indlæst speak. Det betyder, at udover Mortens livsbekræftende jubelskrig når storfisken hugger og enkelte korte dialoger mellem Morten og sin guide, at Morten er stum som en sten i filmene. Det samme gør sig ligeledes gældende ved fluebindingen. Det er en anelse anstrengende kun, at kunne høre Mortens vejrtræning under fluebindingsdelen når den høflige og sympatisk lydende Brian Patterson ikke forklarer hvad Morten foretager sig. Jeg tror at lidt af magien forsvinder ved fluebindingen når fremgangsmåden bliver læst op af 3. mand. Der går til tider ligeledes også lidt tabt i oversættelsen, men grundessensen bibeholdes dog i det store hele. Det er klart, at markedet for filmene lige pludselig bliver en del større såfremt talen er engelsk og filmene er tekstet på fem forskellige sprog. Denne tanke anerkender jeg fuldt ud, men omvendt forsvinder der meget af det personlige i filmen. Ud fra det jeg har talt med Morten Øland i den virkelige verden, virker han til at være en velbegavet, veltalende og sympatisk mand, så hvorfor han ikke selv skulle kunne tale om sit fiskeri, insekterne og fluebindingen undrer mig. Hvis man ser på en hvis Hr. Mortensen som har lavet en håndfuld film om fluekast, kommer meget af talen ud af Henrik Mortensens egen mund. Henrik er ikke just nogen engelsk narrator, men det giver en helt anden stemning når det er den filmede person der selv fortæller hvad der foretages i filmen. Om denne tilgang kan man mene som man vil, men jeg synes personligt at det fjerner noget af charmen og personligheden ved fortælleren. Smag og behag.
Det de andre ikke har
Hvis man er bekendt med HH filmene, så vil man hurtigt kunne genkende undervandsoptagelserne i TF & TF filmene. Gennemgang af hvordan de forskellige vinkler for lysindfaldet afspejles i forfangets synlighed er for nogen måske af en for høj nørdfaktor, men personligt kan jeg ikke få nok af den slags. Niels’ optagelser af hvordan fisk finder føde i søerne er helt unikke og det giver stof til eftertanke. Det er kun gennem sådanne optagelser og deling af praktisk viden, at vi kan blive bedre til at overliste fiskene. Der hersker efter min mening alt for meget indforstået viden og absolutte sandheder blandt fluefiskere, som stammer fra en tid hvor vi ikke havde samme muligheder som vi har idag. Niels og Morten berører nogle meget interessante og relevante problematikker/udfordringer i filmene som kun kan give stof til eftertanke til den eftertænksomme fluefisker. Niels’ undervandsoptagelser er en vigtig del af, at få mere viden om og forstå fiskenes adfærd, hvorfor jeg kun kan bifalde denne tilgang. Mere at det!
Afsluttende bemækninger
Det er tydeligt for enhver, at der ligger mange tanker og meget arbejde bag filmene. Der er en vision med filmene og det skinner klart igennem på produktionen. Det virker ikke til at der efterladt meget til tilfældighederne. Der er intet på danske marked der kvalitetsmæssigt minder om disse film, og generelt er der få film (Essential Skills 1-6 undtaget) der virker så harmoniske som TF & TF 1 og 2. Meget imponerende håndværk af Hr. Vestergaard og flot praktisk fiskeri og fluebinding af Morten Øland!
Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er tale om decideret undervisning/læringsfilm men derimod om en inspirationsfilm. Dette giver filmens speakers i øvrigt også selv udtryk for i filmens slutning og det er meget sigende for det indtryk man sidder med tilbage når man har selv filmene. Man vil ud og fiske! Med alle de emner der berøres i filmen, ville det tage utallige timer at komme igennem det tekniske detaljer for hver fiskesituation, så jeg er helt enig i, at der er tale om inspirationsfilm – og sikke inspirerende disse film er!
Jeg er som udgangpunkt ikke begejstret for at give karakterer, for hvornår er hvad 4.5 stjerne værd og hvornår er noget 6 fisk værd? Dog må jeg sige, at havde jeg 400kr på lommen som brændte og de ikke skulle bruges på blomster eller anden aflad til kæresten/konen (læs: mere fisketid) så er TF & TF 1 og 2 uden den mindste tvivl hver en øre værd. Begge titler får de varmeste anbefalinger herfra og er et “must have” i ethvert seriøst fluefiskevideotek.
The Fish & The Fly 1 – Spilletid: fiskeri 56 minutter / fluebinding 56 minutter
The Fish & The Fly 2 – Spilletid: fiskeri 71 minutter / fluebinding 72 minutter
Filmene er venligst stillet til rådighed af forlaget Salar. Klik her for at finde nærmeste forhandler. Vejl. pris 199,- pr. titel.
