Majflue ala Harry Schoel
Jeg faldt over denne video ved en tilfældighed. Harry har en meget interessant tilgang til sine majfluer, og hans bindeteknik giver mig helt klart inspiration til at afprøve nye måder at binde mine majfluer på.
Jeg faldt over denne video ved en tilfældighed. Harry har en meget interessant tilgang til sine majfluer, og hans bindeteknik giver mig helt klart inspiration til at afprøve nye måder at binde mine majfluer på.
Jeg faldt over denne side på et fluebindingsforum jeg i perioder besøger for at finde inspiration. Det er den meget dygtige romænske fluebinder Lucian Vasies der står for sidens indhold, og både billeder og fluer ligger helt i top. Jeg er indtil videre ikke stødt på noget der bare minder om siden kvalitetsmæssigt. Af samme grund vil jeg på det varmeste anbefale at du kigger forbi siden og evt. støtter ham ved at købe nogle af hans meget fine materialer.
Efter et par måneder med urimelig meget frost og sne, vovede jeg pelsen og forsøgte mig på yderkysten på djursland. Vandet var absolut ikke varmt, til gengæld føltes det ikke synderligt koldt i luften. På med de gamle neopren waders fra 1993 og afsted med bukket jern der trængte gevaldigt til at blive badet i det salte vand. Kaløvig og området omkring var endnu belagt med is, så yderkysten var den eneste mulighed. Pudsigt nok var jeg helt alene på trods af, at jeg valgte en af de klassiske velbesøgte pladser. Selvom forholdene var noget nært perfekte, så jeg ikke skyggen af fisk – eller fiskere for den sags skyld. Til gengæld så jeg en sæl som først så mig da jeg var meget tæt på den. Til min store overraskelse opdagede jeg, at min waders ikke længere var vandtætte. Det gik fint hvis jeg kun gik ud til anklerne, men kom jeg længere ud begyndte vandet at fosse ind i min vestre støvle. Well, et par waders der har rundet knap 18 år har efter min mening bestået testen med UG og pil op ad. Det blev til et par timers fiskeri før mine gennemblødte sokker trak mig op til bilen. Jeg målte vandet til 1.8° inden jeg kørte mod Århus igen. Nu skal vejret bare fortsætte med plus grader og masser af sol, så skal der nok komme gang i den snart.
Knæk og bræk
Idag faldt jeg over grej jeg aldrig har set eller hørt om tidligere. Det norske mærke Eikre laver nogle smukke fluehjul og fluestænger. Jeg kender intet til performance i praksis på deres grej, men flot er det. Desuden ligger priserne i et mere realistisk niveau end mange af de nye amerikanske stænger som for tiden har tendens til at runde 6.000kr på prislappen!
Du kan læse mere her: http://eikre-fly.no/
Der et nyt omkring forvirringen af vægten på de nye Waterworks Force SL hjul. Hjulene står oplyst til at veje det samme som de gamle modeller på Waterworks-Lamson’ hjemmeside, men Waterworks-Lamson skriver selv andre steder på nettet at de er blevet lettere. Forvirret? Ja, det samme er jeg. Idag har jeg talt med produktkonsulent for Flyfish Europe as, John Petermann, som kunne oplyse mig, at den angivne vægt på Waterworks-Lamson’ hjemmeside ikke er korrekt. De nye hjul er lettere end forgængeren Force LT, og på nedenstående tabel kan man se hvad den faktiske vægt er. Det bliver spændende at se hvordan hjulene ser ud i virkeligeheden, og om det er en opgradering værd.