Ã…en – fÃ¥ dage tilbage
Efter at have hørt Jesper havde haft god med held de tøre fluer i Grindsted, måtte jeg forbi inden 1. november. I min sædvanlige fiskeiver startede jeg ud alt for tidligt. Det var koldt og klokken havde ikke passeret meget mere end 10:00 før jeg ankom. Solen havde tilsyneladende været på den helst store druktur dagen forinden, for selvom der ikke var en sky på himlen, havde den endnu ikke rigtig slået igennem, og det gjorde at sightfishing ikke ligefrem var det nemmeste jeg kunne foretage mig denne dag. Fremfor at fiske nedstrøms som vanlig, gik jeg opstrøms og prøvede med både tørt og vådt. Intet. De ville intet og ænsede imiddelbart ikke engang mine fluer. Efter en times tid og noget mere sol, besluttede jeg mig for at drage nedstrøms og dappe åen igennem. Ikke et eneste hug fik jeg på min Oliver Edwards inspirerede vårfluelarve. En dappet nymfe plejer altid at give lidt, men fiskene var total kolde i rumpetten. Jeg spottede flere store bækkere, men på bedste Grindsted manér, blev de skræmt fra vid og sans bare jeg tænkte på at kaste til dem. På vej opstrøms igen, fandt jeg en stime mindre fisk der tog duns i overfladen. De tog også uden større besvær min klink de første to tre gange den landede foran dem, men jeg kunne ikke kroge dem i tilslaget. Pyt. Det var også bare et par småfisk. Der var en del duns i luften og masser af mindre vårfluer selvom vi snakker medio oktober. Fedt! Hvem sagde man kun kunne fange fisk på tørt i maj og juni måned?
Da jeg var nÃ¥et godt opstrøms igen, mødte jeg et par tyskere. Og jøsses hvor en gang tyskere det var. Det skal lige siges jeg selv er af germansk afstamning, sÃ¥ jeg mÃ¥ gerne svine dem til hvis jeg vil, uden at det bliver “racistisk”. SÃ¥ skulle det være pÃ¥ plads ;-) Den første fiskede med – og det her er for styrtet til at jeg kunne finde pÃ¥ det – en 5 meter lang teleskop medestang med en stor skrigorange Rapala wobler for enden! Hvad sker der lige der? Denne grejsammensætning er da for mystisk! Det er dapping nÃ¥r det er alle mest seriøst… eller aller mest useriøst! Men fair nok, jeg føler i hvert fald ikke at mine smÃ¥ rødplettede venner er i fare ;-) Den næste tysker jeg mødte mÃ¥tte have heddet Orme Otto, for han var iført camo jakke, omvendt kasket med solbriller i panden og en bøtte orm fastmonteret omkring maven. Grejet var en god solid stang til molefiskeri med et 40 grams blylod for enden af linen og en krog med en orm. NÃ¥r hans tackle ramte vandet larmede det mere end de skydegale tosser der pløkker lerduer i skoven oppe ved P pladsen ;-) Igen – mine smÃ¥ fisk har det godt hvis tysken ikke kan gøre det bedre end det.
NÃ¥, men efter en meget kedelig dag rent fiskemæssigt, tog jeg ned i byen. Jeg troede egentlig ikke rigtig pÃ¥ det da jeg ankom, men jeg skulle blive klogere. Da solen kom højt op pÃ¥ himlen og det blev lidt varmere var der godt gang i insekterne og fiskene ringede regelmæssigt. Jeg fik vel en snes stykker pÃ¥ min undervurderede klink. Stallingerne gik virkelig til den og tog flere gange fluen sÃ¥ voldsomt, at det kun var min forfangspids der stak ud af munden pÃ¥ fisken! Jeg sÃ¥ en fisk der ringede som ikke var en bette en som de andre. Dette var nok en +45 stalling. Jeg sad fast i noget buskads og mistede min flue. PÃ¥ med en ny sort klink. I første kast gÃ¥r den store stalling op og taget fluen og pÃ¥ ringen ser jeg og i tilslaget mærker jeg, at det er en rigtig god fisk, MEN! I min fiskeeufori har jeg Ã¥benbart ikke bundet knuden godt nok, for jeg trækker bare et tomt forfang op af vandet. Sørens rÃ¥ber jeg højt (eller var det “fuck det her lort, nej du er en armatør! Hvad fanden har du gang! Nej hvor er det dumt at bomme fisk pÃ¥ den mÃ¥de!” ?) MÃ¥ske var det det sidste ;-) Hvor er det dog armatøragtigt! En ting er at miste fisk pga. ting man ikke selv er herre over, men nÃ¥r jeg ikke koncentrerer mig sÃ¥ er det skisme for dumt! Det er første, eneste og sidste gang jeg taber fisk pga knuden. Det er 100% sikkert. Men pyt, sÃ¥ er fisken der vel ogsÃ¥ d. 31 oktober, som er sidste dag jeg kan fiske i Ã¥en i Ã¥r. Da klokken nærmede sig 16, nærmede jeg mig bilen og sÃ¥ var denne dag alligevel blevet til en fangstrig begivenhed, selvom jeg ikke fangede en eneste fisk pÃ¥ det øverste stykke. Jeg satser pÃ¥ en sidste tur om et par uger, hvis det ikke begynder at regne for meget, sÃ¥ vandet stadig er relativt klar.
