Kysten – perfekte forhold
Vejret var perfekt og da jeg længes efter lidt salt på fingerspidserne, måtte denne aften ende ud i et par timer på kysten. Jeg kunne ikke finden nogen der ville med, men ud skulle jeg så det blev en solotur denne gang. Vinden var til en forandring svag fra NV, så jeg satte kursen mod Skovgårde. Forholdene var perfekte, men da jeg nåede til mit yndlingsrev på pladsen, var vandet (igen!?!) grumset og gjorde vadning på den meget stenede bund til noget som kun tåber ville foretage sig. Jeg mistede lidt modet, men fiskede kysten af på de små badekar tilbage igen.
Næsten henne ved bilen fÃ¥r jeg hvad føles som et godt hug. Desværre viser det sig at være en stor klump Ã¥legræs der er filtret ind i al verdens tang, øvøv. Kort efter fÃ¥r jeg dog et andet slags hug (pÃ¥ en rejeflue), og efter fÃ¥ sekunders fight ryger der en smuk blank fisk ud af vandet. Det blev til en kort og udramatisk fight, som resulterede i en tyk halvmeters fisk – blank som stÃ¥l og med havlus. Desværre havde jeg glemt mit kamera, og da jeg ikke gider at smide et billede af en renset fisk op pÃ¥ min blog, mÃ¥ du tænke dig til fisken denne gang ;-)
Knæk og bræk