Ã…en – revanche
Dapkongen og undertegnede havde en omkamp tilgode fra sidste gang vi i Grindsted og fiske. For at være pÃ¥ den sikre side havde jeg telefoneret med Lars Pedersen som bor i omrÃ¥det – jo den var god nok, vandet var klaret op igen siden sidst. Vi startede ud ved Utoft, hvor der til vores store overraskelse allerede holdt to biler, øvøv. Heldigvis havde lystfiskerne, som ud fra dialekten mÃ¥tte komme fra øen var Albani bliver brygget, ikke synderlig travlt med at fÃ¥ vÃ¥de fluer, sÃ¥ inden de havde nÃ¥et at Ã¥bne deres første øl, var Jesper og jeg allerede pÃ¥ vej nedstrøms for at dappe Ã¥en tynd for fisk. Det var en fryd at fiske under normale forhold igen. Vandet var faldet en lille halv meter og vi kunne se bunden over alt. Perfekt. Der gik ikke længe før vi skræmte de første fine bækørreder og i løbet af dagen skræmte vi alt for mange af de rødplettede. Det er meget vanskeligt at komme tæt pÃ¥ de spottede bækkere uden at de bliver skræmt fra vid og sans. Selv hvis vi lister som indianere pisker de op og ned af Ã¥en sÃ¥ snart vi nærmer os. Ja, der er ingen der har sagt det skal være nemt at være fluefisker ;-)
Jesper lagde ud med at fange dagens første stalling, men jeg kom godt igen med en fin fisk på den gode side af 40. I løbet af dagen fik vi lidt af af hvert, men det er ret tydeligt at sæsonen er ved at ebbe ud, og fiskene er blevet noget mere selektive. Jesper fik trods de svære forhold en fisk i samme kaliber som min stalling senere på dagen. På vej tilbage til bilen spottede jeg en fin bækker som ikke blev skræm af os. Jeg kastede til den med mit nyeste (unavngivne) nymfe mønster, og den steg omgående i vandet efter den. Desværre var jeg for hurtig eller fisken for langsom, for da jeg ville stramme op for at kroge fisken var det kun græs jeg krogede. Fisken var dog heldigvis ikke skræmt, så jeg tog et kast mere. Andet kast var en gentagelse af første kast med den undtagelse, at det gik lige efter bogen. Fisken steg til nymfen og da fisken gik mod bunden igen strammede jeg op og der var kontakt. Det viste sig at være en smuk bækker på den gode side af 40, så min dag var reddet.
Efter vores relative gode resultat pÃ¥ Utoft drog vi ned i byen for at prøve at eftergøre vores bedrifter. Vandet var meget mindre medgørlig nede i byen sÃ¥ decideret spotting blev ikke til. Først da vi kom længere opstrøms fandt vi et stræk hvor vi nogenlunde kunne se fiskene. De ville ikke tage vores nymfer sÃ¥ jeg smed min elskede klink pÃ¥ forfanget istedet – selvom der ikke var en fisk der viste sig i overfladen. Klinken gav hurtigt en god hÃ¥ndfuld fisk, og selv i de store dybde huller rejste jeg stallinger helt nede fra bunden. SÃ¥dan klink! Solen var sÃ¥ smÃ¥t ved at gÃ¥ ned, og en lang dag havde gjort os trætte og stillet vores fiskelyst for denne dag. Stolte kunne vi køre nordpÃ¥ med stillingen 1-1 i bagagen.
