29/08/2009

Ã…en – i vind og vejr

Denne weekend havde jeg igen muligheden for at fiske i Grindsted å. Vi besøgte Helles forældre i Give, og det gav mig muligheden for at jage stalling og bækker. DMI havde lovet periodisk sol, men overvejende skiftende vejr og hård vind, og jeg skal lige love for at meldingen holdt stik. Da jeg kørte fra Give regnede det og var overskyet. Da jeg ankom til åen var der solskin og nærmest perfekte forhold. Efter en lille times tid vendte det 180 grader og det styrtede ned i en kort priode hvorefter solen kort tittede frem igen og sådan fortsatte det indtil jeg kørte hjem. Da jeg havde nået 80% af den strækning jeg plejer at gå i Grindsted, opdagede jeg, at i et lille udløb fra en mark, løb der noget stærkt farvet vand ud i åen. Det farvede åen cocio farvet, og gjorde fiskeriet umuligt nedstrøms så langt øjet rakte. Trælst. Jeg håber ikke det er noget udslip af noget der ikke skal være i åen, men jeg sender nogle billeder til bestyrelsen i GSF og ser hvad de siger. Fiskeriet var overraskende ikke rekord godt denne dag, men nogle stallinger og en mindre bækker blev det dog til. Til min store overraskelse gav klinken ingenting denne dag, selvom jeg kastede til sete fisk der ringede i ny og næ. Der var lidt døgnflueklækninger, men til syneladende ikke nok til at hidse fiskene op. Det eneste der virkede var en flashback fisket helt nede på bunden. Udover nogle sporadisk fordelte døgnfluer, fandt jeg en temmelig stor vårflue. Den kom med hjem så jeg har noget at binde efter, og den viste at være lige knap 25mm lang fra hoved til vinge! En ordentlig krabat. Næste weekend er det planen at Jesper skal med syd over, så jeg håber vi får lidt sol selvom DMI lover det modsatte.

Ovenfor: Det startede med perfekt forhold.

Ovenfor: Ã…en var ligesom den skulle være, men….

Ovenfor: … der gik ikke lang tid før vejret vendte 180 grader.

Ovenfor: Det er svært at se fiskene på bunden af åen i dette vejr.

Ovenfor: En fin stor vårflue der var lige knap en tomme.

Ovenfor: Det ser ikke for godt ud.

Ovenfor: Sigtbarheden blev ikke ligefrem forøget af det farvede vand.
Tilføj en kommentar