Ã…en – En lang dag
Jesper og jeg blev enige om at prøve lykken ved Grindsted å, og vi havde besluttet at tage en heldagstur. Vækkeuret ringede kl. 04:20 og vores plan var at stå ved åen senest kl. 6 hvilket også lykkedes. Åen er helt fortryllende på dette tidspunkt, og netop denne dag var solen ikke brudt helt gennem et svagt skydække, så åen lignede noget fra et eventyr. Fisk var der nok af, men de var ret svære at få til at tage fluerne og virkede i det hele taget temmelig sky. Især bækørrederne var en svær opgave, men det lykkedes os da at få et par stykker. Jesper fik alle sine fisk på sin elskede Flashback (hvad ellers?) og jeg fik mine på både FB og min højtprisede klinks. To gange lykkedes det mig at rejse bækørreder ud af ingenting på en klink, men jeg mistede desværre begge fisk. Omend vi havde snakket om og håbet på noget BWO klækning om aftenen, blev vi, stærkt medtagede af en hel dag næsten udelukkende med sol og 25+ grader, enige om at køre hjem lidt over kl. 18. Vi havde fisket igennem i mere end 12 timer, og havde gået på den gode side af 15 kmg. En super dag med både fisk på vådt og tørt.














