Som sÃ¥ ofte før havde jeg indstillet mig pÃ¥, at skulle arbejde med min bachelor opgave. Tankerne begynder hurtigt at drive alle mulige andre steder hen, og oftest ender de enten pÃ¥ kysten eller ved Ã¥en med mig som hovedperson i en fiskefilm med smuk natur og hugvillige fisk. Denne dag var ingen undtagelse, og der skulle da heller ikke megen overtalelse til, før at Jesper synes det var en lige sÃ¥ god ide som jeg selv, at fiske i Ã¥en i det skiftende vejr. Samtidig kunne jeg ogsÃ¥ bruge dagen pÃ¥, at teste en ny 3′er stang og line.

Da vi ankom holdte der en bil pÃ¥ parkeringspladsen, sÃ¥ vi havde desværre ikke Ã¥en helt for os selv. Vejret var efter vores mening helt perfekt og endnu tørt og vi fik da ogsÃ¥ hurtigt et par fisk, hvoraf Jesper tog den største, en fin bækker pÃ¥ over en fod pÃ¥ en sulphurea emerger. EfterhÃ¥nden som vi havde fisket os op af Ã¥en, kom vi hen til den anden fluefisker. Det var Torben og han sad nedslÃ¥et i græsset og mumlee noget om at have bommet “sit livs GudenÃ¥ fisk”. Vi lod ham være i fred for at sunde sig og hÃ¥bede pÃ¥ han fik fisken senere. Heldigvis for os, skulle han hjem kort tid efter, sÃ¥ vi besluttede os for at tage op og se hvad det var han fablede om. Vi sÃ¥ en fin fisk der ringede midt i Ã¥en, men efter to ringe var det slut. Intet skete der. Vi gik rundt for at spotte andre fisk, men sÃ¥ ikke rigtig noget. Jesper var gÃ¥et godt opstrøms, men den fisk der var holdt med at ringe spøgte hos mig. Jeg VILLE se den bare lige for at være sikker pÃ¥, at den var sÃ¥ stor som han sagde. Jeg stod lang tid og kiggede i Ã¥en, men kunne intet se eller ane i vandet. Jeg sneg mig ind pÃ¥ det sted hvor fisken angiveligt skulle stÃ¥. Ud af øjenkrogen sÃ¥ jeg en lille bitte ring helt op ad modsatte bred. “En lille bækker” tænkte jeg, og hev sigtigt lidt line af hjulet og tog et par kast for at se om den store fisk skulle stÃ¥ udenfor synsvidde, men alligevel var interesseret. Der kom en lille ring igen ved modsatte bred, og jeg tænkte, at mÃ¥ske kunne det være en lidt bedre fisk, da de smÃ¥ ringe lige sÃ¥ vel kan komme af en stor fisk. Jeg tog ét kast som lÃ¥ perfekt, og fluen blev inhaleret ganske forsigtigt og jeg gav tilslag. Det første der skete var, at fisken sprang op af vandet ligesom en havørred pÃ¥ kysten. Jesper sÃ¥ fra det fjerne en stor fisk springe helt ud af Ã¥en, og da jeg stod med fleks pÃ¥ klingen kom han straks løbende til undsætning. Fisken kæmpede som en havørred, den sprang som besat og borede sig ned og brugte alle de andre tricks den havde lært i ørredskolen. Efter et par minutters tovtrækkeri, kunne jeg dog forsigtigt hÃ¥ndlande min første store vilde tørfluefangede bækørred. Hold da op en fin fisk.

Fisken var knap to fod lang og vejede vel omkring 4-5 pund. Det var først da fisken var blevet sat ud igen, at Jesper og jeg egentlig opfattede hvad der netop var sket og begyndte at rÃ¥be og juble højlydt. Under fighten hvade vi vist ikke sagt ret meget til hinanden. For mig satte denne oplevelse virkelig livet i perspektiv. Materielle goder og prestige er fuldstændig værdiløse ift. oplevelsen af at have fanget sÃ¥dan en fisk, og selvom Jesper “kun” havde overværet fighten gennem søgeren pÃ¥ sit kamera, havde han det pÃ¥ samme mÃ¥de. Det er helt ubeskriveligt. Om det var den samme fisk som Torben havde bommet tidligere ved jeg ikke, men fisken blev overlistet og gjort mit fluefiskerliv rigere pÃ¥ uforglemmelige oplevelser.

Kort efter at fisken blev sat ud igen, begyndte det at styrtregne, hagle ned og tordne som var Thor efter os, sÃ¥ vi søgte tilflugt i bilen. Det var dog heldigvis kun en “mindre” byge sÃ¥ efter et kvarters tid, kunne vi fortsætte fiskeriet. Vinden havde lagt sig og solen kom frem. Jesper havde pÃ¥ de forrige ture fisket til en fisk der nærmest havde stÃ¥et inde i sivene, og denne gang skulle han have fisken – koste hvad det ville. Vi fandt fisken som nærmest bare sugede duns og andet godt ned fra overfladen uden at lavet meget andet væsen af sig. De andre gange havde fisken slet ikke vist interesse for hans fluer, men denne gang tog den mirakuløst hans flue i et af de første kast med en klink i strl XL for enden af forfanget. Vi tror “desværre” det var en anden fisk det tog fluen, for fisken var ikke særlig stor, men det finder vi først ud af næste gang vi kommer ud til Ã¥en. Lidt senere bommede Jesper en pæn stor fisk to gange i tilslaget, da han tilsyneladende tror, at tilslag er en konkurrence der gÃ¥r ud pÃ¥, at kunne trække fluen ud af munden pÃ¥ fisken, inden den har nÃ¥et at lukke kæberne sammen om den :o) Anyway. Klokken blev omkring 19 og da Jesper skulle hjem og hygge med kæresten og mine fødder sÃ¥ smÃ¥t var blevet lidt for kolde og klamme, kørte vi hjem over med nye oplevelser pÃ¥ tasken.

Knæk og bræk

Skrevet af Thomas Schreiber og arkiveret under Alle, Fisketur
Der er 3 Kommentarer til dette indlæg