Ã…en – en perfekt sæsonstart
En ny sæson
Datoen havde passeret den 1. april, så det betød at Grindsted å officielt var åbnet for fiskeriet. Langt de fleste andre lystfiskere havde valgt at jagte spøgelser i skjernåen og de andre store åer, men for Jesper og mig betyder 1. april ikke laks på lange kæppe og synkeliner men bækørreder på tørflue og nymfe på det lette grej i åen. Vi havde for nylig meldt os ind i Grindstedsportsfiskerforening (GSF), så det var med stor spænding og begejstring vi tog syd på for at overliste nogle rødprikkede. Inden vi tog helt ned til Grindsted, tog vi dog et smut forbi Gudenåen for at se hvordan det stod til. Vandstanden var høj, men vandet var mere grumset samme tid sidste år, så det lovede jo godt. Vi så en del Baetis rhodani klækninger, men udover en enkelt skræmt fisk et godt stykke over målet, var åen som tømt for fisk.
Ærlig talt troede vi ikke på det i Gudenåen, og da jeg tidligere på ugen havde talt med en meget dygtig tørfluefisker som kender åen ud og ind og fået at vide, at det ikke var fisk at fiske efter endnu, så var det bare afsted til Grindsted.
Kærlighed i luften
Vi havde hørt, at der var sat 800kg rødprikkede ud i Ã¥en, sÃ¥ vi havde hÃ¥bet pÃ¥, at fÃ¥ kontakt til mindst et par stykker i løbet af dagen – og gerne pÃ¥ tørflue. PÃ¥ vej ned til Ã¥en passerede vi en lille sø som havde heftig overfladeaktivitet. Det drejede sig ikke om ringende fisk, men om tudser i hobetal. De havde vist det samme i tankerne som Ã¥ens stallinger, og over søen lÃ¥ en tydelig stemning af romance. Der var tudser overalt og efter vi havde kigget lidt pÃ¥ de flotte tudser, fandt Jesper ogsÃ¥ nogle haletudseæg. Jo, den næste generation var sikret.
En fin bifangst
Det var som sagt de rødprikkede vi havde i tankerne, og da der ikke var overfladeaktivitet eller andre insekter i luften udover slørvinger startede vi med at fiske vÃ¥dt. Vandet var ikke helt klart endnu, sÃ¥ det var tæt pÃ¥ umuligt, at sightfishe til observerede fisk. Vi smed nogle flashback nymfer pÃ¥ forfangene og fiskede blindt i de store huller og render helt nede pÃ¥ bunden. Efter fÃ¥ kast fik jeg et godt hug, og kunne med det samme mærke, at dette var en fin fisk. “Desværre” var det ikke en bækørred, men en af de fredede stallinger – omend en fin en af slagsen. Efter en hurtig fight med et lille udløb(!) og lynposering røg den retur igen. Sikke en fin start og sikke en smuk fisk.
Det var ikke så ringe
Op af eftermiddagen kom der lidt mere gang i fiskene og overfladen blev så småt brudt rundt omkring i åen. Som nævnt var der ikke rigtig noget i luften udover slørvinger og myg. Jeg synes jeg så en lille håndfuld døgnfluer lette fra vandet på 1,5-2km åstræning, så det var sandsynligvis noget andet fiskene tog. Vi fandt en fisk som ringede jævnt, men vi havde ingen anelse om hvad den tog. Først prøvede vi med den mindste cdc emerger vi kunne finde i et forsøg på at efterligne en myg. 4-5 kast og ingen reakion, men den ringede stadig.
Jeg huskede pÃ¥, at John Petermann havde fortalt mig at en Baetis rhodani emerger var total giftig i started af sæsonen, sÃ¥ vi prøvede et mønster Jesper og jeg havde bundet sammen med John i løbet af vinteren. Jesper kastede til fisken og i andet kast tog den emergeren uden brok – sÃ¥dan skal det gøres! Desværre var dette ogsÃ¥ en stalling pÃ¥ en fods penge, men om ikke andet blev til en fisk der aktivt ringede i overfladen og fluens effekt var som lovet.
Der var endnu fisk en der ringede, så Jesper tog et par kast mere. Lige pludselige tog en fisk fluen ud at bryde overfladen, og vi tror det var en lille fisk i flokken som tilfældigvis havde været hurtigere end den store fisk der aktivt ringede. I og med at stallingen er fredet til engang i maj, besluttede vi os for at drage videre. Vi fandt ikke flere fisk i åen denne dag, og de rødprikkede kunne vi kigge længe efter. Det blev koldt ligepludelig og solen var som ædt af skyerne, hvilket vi tolkede som vores cue til at køre nord på igen. Selvom det ikke blev til nogen rødprikkede på denne tur, kunne vi ikke have fået en bedre sæsonstart.
Knæk og bræk