Ørredfiskeri i New Zealand
Indledning
Som fluefisker er det altid rart, at kunne se nogle film som er optaget på de steder, hvor man selv drømmer om at komme til at fiske. Hvis man en dag skulle være så heldig at finde tiden og pengene til at tage af sted, f.eks. til New Zealand, er det en stor fordel at få informationer om landet og fiskeriet fra andre lystfiskere som har prøvet det på egen krop. Steen Larsen var i New Zealand i 2007-2008 for at optage filmen Ørredfiskeri i New Zealand, og med et fiske C.V. fra New Zealand der tæller mere end 700 fiskedage fordelt over 20 år, havde jeg store forventninger til filmen.
I filmen følger vi både lokale og tilrejsende fluefiskere under praktisk fiskeri ved små og større åer og floder. Omdrejningspunktet for den typiske fiskefilm fra New Zealand er åfiskeri med tørfluefiskeri efter store ringende bækørreder. Denne form for fiskeri dyrkes af størstedelen af de tilrejsende fluefiskernørder i New Zealand, men vi oplever i filmen desuden andre meget interessante fiskemuligheder som Steen introducerer os for. Det er virkelig en fornøjelse, at blive præsenteret de mange forskellige habitater og fiskemuligheder som øen byder, og det giver en god afveksling mellem de forskellige scener i filmen og samtidig med det giver filmen et naturligt flow. Dette betyder også at jeg på intet tidspunkt begyndte at kede mig under filmen.
Som nævnt er der er god afveksling mellem fiskeriet og fiskerne. Det er spændende at følge de to østriger på sightfishing i strømvand, og Steen formår på glimrende vis at skifte scene netop som fiskeriet har nået sit klimaks. Dette gør, at jeg som seer bliver siddende og venter spændt på hvad der nu bydes. I filmen følger vi overvejende Ole, en ung nordmand, som på godt og ondt prøver fiskeriet i New Zealand. Ole er efter min mening et godt valg til filmen, for han er jordnær, meget sympatisk og er så tilpas unørdet i sin tilgang til fiskeriet, at man helt glemmer tid og sted og bliver suget ind i filmen. Steen har valgt at sætte små sekvenser af ”stemnings billeder” inde mellem scenerne og det virker fremragende. Det er en meget god prioritet efter min mening, og løfter filmen. Steens speak gennem filmen er meget behagelig og samtidig beroligende. Det virker naturlig og indlevende og det betyder rigtig meget for filmen synes jeg. Filmen har et roligt “feel” over sig, og heldigvis ligger den langt fra de amerikanske jackass-snowboardfilm som er så populære for tiden.
To for mig i forvejen ukendte former for fiskeri, som jeg blev præsenteret for i filmen og som jeg finder aldeles fantastiske, er fiskeriet i små springcreeks og det som Steen kalder for bonefishing for trout. Jeg kalder det sidste for sightfishing på lavt vand, men fred være med det.
Det var virkelig spændende at følge Ole gennem junglen af palmer og andre ufremkommeligheder i den lille springcreek. En blanding af krystal klart vand, træer og buske overalt og kæmpe fisk gør denne form for fiskeri til en udfordring af de helt store såfremt man har modet og ikke mindst evnerne til dette fiskeri. Til gengæld kan fiskeren blive belønnet med meget store og meget smukke fisk.
Forbedringer
Menuens lyd og billede er totale modsætninger og virker forvirrende. Billedet i menuen forestiller et bjerg der bliver afspejlet i en fuldstændig blank sø, mens baggrundslyden for mig lyder som en brusende elv med fuglekvider i baggrunden. Denne kombo synes jeg giver et meget modsætningsfyldt indtryk, og Steen skulle efter min mening have holdt sig til fuglene.
Filmen indledes desværre med en noget påtaget og overdrevet klippet intro hvor Steen Larsen hilser seeren velkommen til New Zealand og fortæller lidt om sin baggrund for at lave filmen. Det er ærgerligt at Steen har valgt optage sin relativ korte intromonolog fra så mange forskellige kameravinkler, og han starter nærmest med at udvandre fra filmen. Det virker forvirrende og unødvendig amatøragtigt på en måde som slet ikke falder resten af filmen naturligt. Jeg tror det ville have virket meget bedre med måske ét klip og så sige det der skal siges.
Filmens billedmæssige kvalitet er god og vel efterhånden gennemsnitlig for fiskefilmsproduktioner nu hvor HD kameraer er blevet alle mands eje. Det er ikke en amerikaner produktion der er sponsoreret i hoved og den anden ende, men der er absolut intet at udsætte på kvaliteten af billederne udover at der nogle enkelte tilfælde hvor lyset brænder ud, men det hører til petitteserne. På ét punkt er der dog rigelig af plads til forbedringer, og det selve klipningen af filmen. Det ene sekund følger seeren spændt de to østriger og kaster til sete fisk, og det næste står de og fighter dem. Man ser ikke fisken tage fluen eller tilslaget men springer direkte over i fighten. Det virker meget forvirrende og uprofessionelt, for det et netop det som skiller de middelmådige fra de gode. Gode filmfotografer og producenter venter og venter på det rette øjeblik og optager meget mere materiale end de har brug for, så de får hele scenen som den burde opleves og ikke i små bider som er klippet sammen på forvirrende og mindre elegant vis.
En anden ting som undrer mig er, at filmen er 100% på dansk med danske menuer og uden mulighed for tilvalg engelsk speak. Hvorfor i alverden Steen så har valgt at skrive informative tekster i filmen og små bider på coveret på engelsk er mig en gåde.
Det er fint at Steen giver navne på søerne og floderne i filmen, men et landkort over New Zealand med en lille rød prik eller lignende på stedet der fiskes savner jeg meget. For mig ville det være helt naturligt at vise et landkort inden hver fiskescene med stedets placering. Hvis man som undertegnede ikke her været der før og kunne følge lidt med geografisk, kunne det gøre filmen endnu mere informativ hvis man overvejer at besøge New Zealand.
Det samlede indtryk
Overordnet set sidder jeg tilbage med et positivt indtryk af filmen. Jeg savner lidt nørdfaktor med mere deltaljeret gennemgang af insekter og mere grejsnak, men det er jo i sidste ende et temperamentsspørgsmål. Steen har efter min mening lavet en rigtig fin film med introduktion til fiskeriet i New Zealand, men filmen alene kan ikke stå distancen. Det anbefales i hvert fald at supplere op med noget litteratur og-/eller foredrag/telefonsamtaler med andre lystfiskere som har fisket i New Zealand. Når det så er sagt, så er det mit klare indtryk, at filmen giver et godt billede af fiskeriet og ikke mindst diversiteten og mulighederne af fluefiskeri efter ørred der findes i New Zealand. Sagt med andre ord: Efter at have set filmen er min lyst til at besøge News Zealand bestemt ikke blevet mindre!
Filmen er venligst stillet til rådighed af Steen Larsen.
Varighed: 80 minutter + 25 minutter ekstra materiale.
Pris: 199kr.