Kysten – den lokale
Den lokale
Jeg vidste at Thomas Lang og Daniel og Jakob fra justonemorecast.dk holdt kystkursus for DSF idag, og med 18 mand ville de valgte pladser nok ikke ligefrem give meget plads til andre. Jeg skrev lidt med Lars Bentsen fra sexyloops.com som havde været ude ved Knebel vig siden solen stod op og havde ikke mærket noget, så jeg tænkte jeg ville prøve det lokale vand i stedet for at stå skulder ved skulder på djursland. Jeg tog ned til Moesgård og blev noget overrasket over de halvhøje bølger og alt det hvide skum inde på stranden. Vinden gav godt nok et fint kast, og den var faktisk ikke specielt hård, men vandet var meget urolig og en anelse mørk idet, uden at være uklar. Perfekt tænkte jeg, for dette var lige vandet til den store ørred. Desværre havde den store ørred glemt, at den var inviteret, så den havde åbenbart et ærinde et andet sted, for på kysten ved moesgård var den i hvert fald ikke. Bunden så meget lækker ud, så jeg tror jeg vil prøve stykket af mere når foråret rigtig slår igennem. Efter at havde fiske stykket igennem to gange kørte jeg hjem, men tog lige et smut forbi den permanente. Det er noget tid siden jeg var der sidst, men stykket så faktisk overraskende fint ud. Da den store cat kom i havn blev jeg dog igen mindet om hvor farligt det er at vade i det område. Det er helt vildt at vandet falder og stiger med 1-1,5 meter i løbet af nogle få sekunder, og står man ikke godt fast, kan man let blive hevet med ud. Det er sindsygt! Jeg fiskede stykket igennem, men heller ikke her var der noget der mindede om havørred, så det blev til endnu en fiskeløs dag.
Knæk og bræk

