Kysten – næsten
Det er efterhånden ved at være nogle ture siden jeg sidst fik en fisk, så desperationen kunne tydeligvis mærkes. Jeg havde fisket med alt og på alle måder. Store fluer, små fluer, pattegrise, rejer, tobis imitationer, dubbingklatter, kobberbasser, børsteorme, zonkers og alt andet i min æske. Jeg havde prøvet med speed streaming, korte tag, lange tag, hurtige tag, nymfe tag, ja alle tag. Intet virkede. Jo, jeg var ved at være mærket og begyndte at tvivle på mine fangeregenskaber. Men med devisen om at en tør line ikke fanger fisk, kunne jeg jo kun rette op på min statistik på én måde.
Selvom der havde været -5 °C i løbet af natten, var vandet overraskende varmt. Jeg startede ud ved havknuden og gik sydpÃ¥ mod Glatved. Alt sÃ¥ (igen) perfekt ud, men der var ikke skyggen af fisk (igen). Lige pudselig begyndte det at blæse op, og den vestenvind DMI havde lovet mig, kunne jeg lede langt efter for vinden var vendt over i SV – IGEN! Var der nogen der sagde dejavu? Efter et par timers fiskeri opgav jeg og tog ned til hatten.
Jeg troede egentlig ikke det kunne gå pga. vinden, men der var overraskende roligt selvom vinden kom fra SV. Jeg fiskede stykket af ud mod pynten. Vandet var meget klart og med lidt hjælp fra solen kunne man også nogenlunde holde varmen. Midt i badekarret synes jeg at jeg havde et hug, men da jeg har haft ét hug og én fisk siden november, var jeg ikke sikker på hvad det var. Jeg synes jeg så en stor hvirvel bag fluen da jeg mærkede hugget, men det kunne lige så godt have været en bølge. Jeg blev mere vågen, og fortsatte nord på mod pynten. Efter nogle få kast fik jeg kontakt til en fisk. Den huggede langt ude, så det tog ikke mange sekunder at rulle linen op på hjulet. Af ren vane gik jeg ind mod land for at lande fisken, men på vej derind blev linen slap, øv! Jeg skulle naturligvis bare have været blevet stående og fightet fisken mere koncentreret så var havde jeg ikke tabt den. Men pyt, for fisken var ikke meget mere end målet tror jeg, og det vigtigste var at mærke en fisk. Det varmede meget at mærke en fisk denne dag. Efterfølgende fik jeg en del hug, men ingen blev sidende. Pyt. Det begyndte igen at blæse op, så jeg tog ned til hagen. Vandet så fint ud, og vandet var stigende og tæt på højvande. Jeg kunne mærke på kroppen, at det snart var tid til at tage hjem, og da der gik kludder i forfanget efter15 minutter fiskeri, pakkede jeg sammen og tog hjem. Helle kommenterede min kulør da jeg kom hjem, for 6 timers nonstop kystfiskeri i solskin giver tilsyneladende lidt røde kinder :o)
Knæk og bræk