Kysten – en solrig dag
En god start
Selvom der var blevet lovet sne og alverdens andre ulykker op til denne weekend stod jeg op til solskin fra en stort set skyfri himmel. Godt nok var ruderne stadig fyldt med is da jeg kom ud til bilen, men det tog ikke lang tid at gøre bilen køreklar, og sÃ¥ var det bare afsted til yderkysten. Jeg startede ud ved havknuden da vinden var perfekt til denne plads. Da jeg riggede grejet til, tænkte jeg pÃ¥ hvor heldig vi østjyder egentlig er ift. kystfiskeri – jeg var klar til at fiske igennem, sÃ¥ selv kulden kunne bare komme an! Jo, det var ikke ligefrem sommer, men det tog ikke mange minutter før at varmen fra solen havde gjort livet en hel del mere behagelig. Især for mine fingre! Den første pynt jeg affiskede gav ikke noget, og jeg var egentlig pÃ¥ vej videre, men efter at have set Havørredens Hemmeligheder 4 hvor Claus Eriksen snakker om hvordan man affisker et rev, tænkte jeg, at jeg lige kunne smide et enkelt kast langs kanten af pynten. Jeg fik smidt et godt langt kast ud (man kan kaste meget langt med fÃ¥ anstrengelser i frisk medvind), og efter fÃ¥ træk i linen fik jeg et godt hug, men jeg nÃ¥ede ikke at give tilslag. SÃ¥ satte jeg farten op og fisken fulgte ogsÃ¥ efter og lavede buler bag fluen. Jeg lavede et stop og sÃ¥ tog fisken fluen pÃ¥ samme mÃ¥de som nÃ¥r en fisk i Ã¥en rykker et stort insekt ned. Plask sagde det! Hold da op jeg siger jeg bare. Jeg troede først fisken havde inhaleret fluen sÃ¥ langt ned at den nærmest var pÃ¥ vej ud af gattet igen, for sÃ¥ voldsomt tog den fluen. Desværre blev den ikke hængende, og ud fra fiskens plaskeri er jeg ganske sikker pÃ¥, at den var et pæn stykke over mÃ¥let. Jeg fiskede kysten af et godt stykke mod nord men sÃ¥ eller mærkede intet, og ærlig talt troede jeg mere pÃ¥ den første pynt hvor jeg startede. Derfor gik jeg tilbage og fiskede pynten af igen inden jeg ville skifte plads. Jeg mærkede desværre intet pÃ¥ pynten, men der var lige en mÃ¥lsfisk op og hilse. Den gik helt fri af vandet 15 meter foran mig.
Nånå bevares!
Jeg tænkte jeg ville køre syd pÃ¥ til Jernhatten eller Kobberhagen. Da jeg ankom til Jernhatten kunne jeg godt se at vinden var helt skidt. NØ er fint til hatten men alt fra V er udelukket med mindre man kaster med venstre hÃ¥nd. Videre til Kobberhagen. Vinden her var noget anderledes her end ude pÃ¥ knuden. PÃ¥ knuden var det nærmest havblik med smÃ¥krusninger og halvstore bølger inde ved kysten. Virkelig lækre forhold. Herude pÃ¥ hagen var der en noget friskere vind ind fra venstre, hvilket kan være ok, men det betyder samtidigt at man kun kan affiske pladsen som i dette tilfælde fra venstre til højre. Vinden betød ligeledes at jeg mÃ¥tte gÃ¥ nord pÃ¥ og sÃ¥ affiske stykket ned til bilen. Jeg tager dog af princip altid nogle kast der hvor jeg parkerer, for man kunne jo være heldig og tage drømmefisken i første kast helt inde under land. Jeg lavede mÃ¥ske ti kast og gik lige sÃ¥ stille nord pÃ¥ samtidig. Der stod en spinnefisker ca. 50 meter fra mig og fiskede. Da jeg sÃ¥ han fiskede hen mod mig, rullede jeg linen ind og ville gÃ¥ bagom ham og længere nord pÃ¥ sÃ¥ jeg kunne starte med at affiske pladsen mere mÃ¥lrettet. Da jeg kom op til ham spurgte jeg om han havde mærket noget. Han kiggede pÃ¥ mig men svarede ikke, og kiggede sÃ¥ derefter ud i vandet igen. Det blæste temmelig meget, sÃ¥ jeg tænkte mÃ¥ske havde han ikke hørt mig og gentog derfor min sætning. Han kiggede pÃ¥ mig igen og sagde vredt og fornærmet at jeg havde skræmt fiskene væk nu med alt mit plasken. Jeg sagde at hvis han stod og fiskede efter sete fisk skulle han da bare have sagt at jeg lige skulle vente med at fiske. DerpÃ¥ svarede han “du kan da selv regne ud hvor jeg fisker, nÃ¥r jeg kaster skrÃ¥t langs kysten”. NÃ¥nÃ¥ bevares tænkte jeg. Undskyld mig, mÃ¥ske er jeg er meget uhensynsfuld (det synes jeg nu ikke selv), men jeg kigger altsÃ¥ ikke efter hvor spinnefiskere smider deres agn nÃ¥r de stÃ¥r sÃ¥ langt fra mig, og hvis man sÃ¥ hvor meget det blæste, hvor høje bølgerne var og hvor grumset vandet var, sÃ¥ kunne “mit plasken” pÃ¥ ingen mÃ¥de have nogen som helst indflydelse pÃ¥ fiskeriet. Ham om det. Han havde mÃ¥ske haft en dÃ¥rlig dag tænkte jeg, men jeg kunne ikke lade være med at tænke pÃ¥ at om jeg virkelig havde ødelagt fiskeriet for ham? Well, man skal ikke græde over spildt mælk, og jeg fiskede pladsen af og bemærkede intet som helst, udover at mine kast gik overraskende godt i den hÃ¥rde vind med min klasse 6 stang. Næste gang kommer 8′eren nu frem i stedet, da den er meget nemmere at styre under disse forhold. Min mave begyndte sÃ¥ smÃ¥t at rumle for jeg havde som sædvanlig i min iver for at komme ud og fiske “glemt”, at tage noget at spise og drikke med sÃ¥ jeg var sulten. “Uden mad og drikke, duer helten ikke” som man siger. At der lÃ¥ en tidlig julegave (Lamson Velocity 3.5) fra mig selv pÃ¥ posthuset og ventede pÃ¥ mig hjemme i Ã…rhus gjorde ogsÃ¥ sit til, at jeg nemmere lod mig overtale til at vende næsen hjem af igen. Jeg troede egentlig at det ville være alt for koldt til at fiske i dag, men nÃ¥r solen først er fremme pÃ¥ denne Ã¥rstid er alt fryd og gammen :o)
Knæk og bræk