Et personale gode
En af de goder man oplever nÃ¥r man arbejder indenfor den offentlige sektor med børn og unger er, at man til tider kan tage ud og dyrke sine interesser med ungerne. Aktivitetskalenderen denne dag sagde fisketur, sÃ¥ vi tog ud til vores lokale putsø, for at se om vi kunne overliste nogle regnbuer. Vi havde to timer i alt og ungerne fiskede med prop og powerbait og jeg med flue. Den ene af ungerne mistede en fisk (efter fÃ¥ sekunders fight), men derudover mærkede vi intet. Der var heller ikke rigtig nogen andre der fik fisk. Der var dog en undtagele. Lidt efter vi ankom, kom der en ung gut med fluestang. Han fik to fisk med det samme, selvom vi andre ikke fik noget som helst. Da jeg spurgte til fluen, sagde han stolt “at det var en hjemmebundet og at det var en hemmelighed”. Ham om det tænkte jeg. Jeg observerede ham i løbet af dagen, og jeg tror ikke pÃ¥ noget tidspunkt han havde mere end 3 meter line uden for topøjet. Hans flue sank med det samme den landede pÃ¥ vandet, sÃ¥ det jeg tror han gjorde var, at smide smÃ¥ belastede brune fluer ned i hovedet pÃ¥ fiskene, med den intention at fluerne skulle ligne foderpiller. Ærlig talt gider jeg ikke stÃ¥ og kun smide forfang ud og selvom man med meget god vilje kan sige der er tale om imitationsfiskeri, sÃ¥ gider jeg ikke stÃ¥ og czech nymphe i en putsø. Personligt gør det mig ikke noget at jeg ikke fanger noget, men det er en skam at ungerne ikke fik en fisk op land. Eftersom putsøen vi fiskede i den sidste tid har været lidt sløv med at kaste fisk af sig, tror jeg, at vi vil prøve en anden putsø næste gang.

Knæk og bræk

Skrevet af Thomas Schreiber og arkiveret under Alle, Fisketur
Der er 2 Kommentarer til dette indlæg