En dejlig morgen
Normalt fisker jeg i åen sidst på dagen pga. alle kanosejlerne, men pga. af familiære forpligtigelser fredag aften, var det enten en morgentur eller ingen tur denne dag. Dagen var lækker sommeragtig og da jeg kom ned til åen, var det første jeg så da også en stor (+40) bækker der tog en døgnflue (sulphurea) på overfladen. Desværre blæste det temmelig meget, og da mit første kast ikke lå synderlig godt, var der ikke meget mere gang i den fisk. Der var i det hele taget ikke rigtig gang i fiskene og de der var oppe og ringe, var sporadiske i kontinuitet hvilket er lig med at det nærmest er umuligt at se hvad fisken tager.

Øh… tak?
NÃ¥r jeg stÃ¥r ude ved Ã¥en, kigger jeg altid efter insekterne der flyver rundt i luften. BÃ¥de fordi det er relevant ift. mit fiskeri, men ogsÃ¥ fordi jeg er sÃ¥ ufattelig fascineret af især døgnfluerne. Hver gang jeg ser dem og vil prøve af fange dem med enten mine hænder eller min kasket (og de elegant flyver liiiige udenfor min rækkevidde), tænker jeg ved mig selv, at jeg skal have købt mig sÃ¥dan et lille hvidt børnenet ligesom dem man brugte i børnehaven nÃ¥r man fangede haletudser. Mens jeg stod der i mine egne tanker og spejdede efter fisk, skete det der ikke kunne ske. Midt ude i Ã¥en kom et net flydende med strømmen. Bambuspinden var godt nok knækket sÃ¥ pinden kun var en meters penge lang, men nettet var helt nyt og det var en lidt surrealistisk oplevelse at se det net jeg sÃ¥dan ønskede mig kom drivende lige ned mod mig. Da jeg tog det op i hÃ¥nden tror jeg at jeg mumlede noget og sagde tak – til hvem ved jeg ikke, men et net, det har jeg nu liggende i bilen :o)

En ny fiskebuddy
Ude ved åen mødte jeg en fisker (Torben Slyngborg) jeg endnu ikke havde set tidligere ved åen. Det viste sig at være en som også skriver på 123nu, så jeg kendte godt manden i forvejen via navn. Pudsigt som verden ikke er større. Da han kom ned til åen havde jeg lidt opgivet tørfluen, så efter en lille snak om løst og fast (han havde en helt nye kæp med ud, så det giver jo altid anledning til snak), forsøgte jeg med en flashback nymfe i stedet og han prøvede en af de svære fisk der står inde under træerne. Der gik ikke lang tid før jeg fik en stalling på en fods længde, og hvilken stalling. Den var smuk som kun en stalling kan være. Perfekt afslutning på dagen! Desværre fik hverken han eller jeg mere denne dag, men som sædvanlig var dagen reddet bare pga. af turen i sig selv.

Knæk og bræk

Skrevet af Thomas Schreiber og arkiveret under Alle, Fisketur
Der er Ingen kommentarer til dette indlæg