Ã…en – en omvendt tur
Skift i vejret
Modsat min sidste tur til åen, hvor jeg tog afsted i solskin og blev mødt af regn ved åen, tog jeg denne gang afsted i øs regnvejr og ankom i høj solskin. Indrømmet, det var et sats at køre de godt 40km ud til åen, men jeg havde en god fornemmelse i maven som holdt stik. Jeg fandt ret hurtigt en fisk som stod jævnt og ringede. Jeg havde glemt min kikkert så jeg kunne ikke se hvad den tog. Jeg kunne dog se hovedet når den gik op, så jeg kunne rent fysisk se fisken, som var på den gode side af 40cm. Den tog bl.a. en lille hvid sommerfugl/møl eller hvad det nu var der landende oven i hovedet på den, så jeg tænkte at jeg ville være lidt offensiv og smide en stor fed vårflue lige i fjæset på den. Jeg prøvede nok ti forskellige fluer i forskellige stadier, men som sædvanlig stod den bare og grinte af mig. Efter en time eller halvanden eller hvad det nu blev til, gav jeg op.
Endelig
Når man som jeg har oplevet en masse nulture, og prøvet alt hvad der står i bøgerne, er det svært at undgå at blive lidt desperat eller mismodig. Jeg bruger meget af min tid på at læse og se fluefiske relaterede film, så jeg synes selv jeg er godt inde i insekterne og hvad der er sandsynligt at de tager på et givent tidspunkt. Indtil nu er det vist mere selvbedrag end noget andet :o) Men jeg tænkte ved mig selv, at det ikke kan passe at jeg ikke kan fange noget ved åen, så jeg måtte endnu en gang se efter hvad der var af insekter på vandet. De duns jeg så flest af, var små gråblå i strl 16-18, så der måtte være emergers i ditto strl og farve i vandet. Jeg fandt en fisk der ringede som så pæn ud. Den pæne fisk, havde så forvandlet sig til en bækker på ca. 20cm, men det er ikke størrelsen som er afgørende i dette tilfælde. Den liller bækker brød overfladen jævnligt, og lignede faktisk en stor fisk. Måske stod der en stor fisk der også, men efter mange kast og mange fluer lykkedes det endeligt. Fisken tog en lille gråblå emerger i strl 16. Sikke en følelse af lykke jeg fik da fisken tog fluen. Som sagt var fisken en lille putling som røg ud igen med det samme, men den var selektiv og tog ikke duns. Kun gråblå emergers ville den have og det fik den. Bagefter fik jeg, på samme flue, en stalling på størrelse med nogle af de epoxy fluer jeg bruger på kysten! Ikke desto mindre lykkedes det endeligt at få to fisk på imitationsfiskeri! Fiskene var ikke store, langt fra endda, men jeg fik dem og det er det tæller for mig.
Batman
Nu var det efterhÃ¥nden ved at blive sÃ¥ mørkt at jeg ikke kunne skifte flue, sÃ¥ den sidste flue der røg pÃ¥ forfanget var en sulph dun. Den er dejlig synlig i skumringen. Jeg lagde mærke til at der var vild aktivitet i buskene, og ved nærmere eftersyn vidste det sig at være vÃ¥rfluer. Masser af dem. Fiskene begyndte at plaske uhæmmet, men min sulph ville de ikke have. Til gengæld var jeg ved at fange flere flagermus, som nok troede min flue var noget de skulle spise. Jeg er ikke decideret bange for flagermus, men hvordan genudsætter man sÃ¥dan en krabat? Det satte en stopper for fiskeriet – især efter der var en flagermus som fløj direkte imod mig og drejede af fÃ¥ centimeter før den ville have kollideret med mit ansigt! Jeg var glad for at det endelig lykkedes at overliste nogle fisk ved Ã¥en, og nu vidste jeg, at næste tur skulle være en tur hvor der ville sidde en vÃ¥rflue pÃ¥ forfanget nÃ¥r det blev mørkt.
Knæk og bræk