Kysten – endelig havørred
Tidligt op
Uret ringer kl 00:45, op og pakke gear, have noget tøj pÃ¥ og afsted ned og hente Madsen. Efter for lang tid uden andet end stiv østen vind og alt for megen sol, satsede vi pÃ¥ at natten/tidlig morgen ville kunne give os andet end horn og 3. grads forbrændinger. Forholdende var noget nær pefekte (bortset fra SV og ikke NV vind som lovet af DMI, men da Madsen kaster med den “forkerte” hÃ¥nd, var det vist kun en ulempe for mig) da vi kom ud til kysten, og en mandag morgen kl lort er det usandsynligt vi skal dele den med andre hvilket heller ikke var tilfælde denne gang :o) Efter en lille frisk march ud pÃ¥ selve pladsen, delte vi os op og affiskede hvert vores favorit stykke.
Endelig en ørred
PÃ¥ min foretrukne plads fÃ¥r jeg som regel en fisk indenfor de første 5 kast pÃ¥ en rejeflue. Statistikken blev holdt, og efter fÃ¥ kast fik jeg en god fed halvmeters fisk med ind. Den huggede ret voldtsom, hvad ogsÃ¥ er min erfaring med rejefluer og pladsen, men fight blev der ikke meget af. Max 3 minutter vil jeg tro. NÃ¥, men pyt med det. Endelig en havørred og ikke bare horn. Madsen var forsvundet langt væk, sÃ¥ jeg kunne ikke engang dele fisken med ham. Egentlig ville jeg have sat fisken ud igen, da vi (vi = nogle fra min Ã¥rgang pÃ¥ seminariet, hvilket inkluderede min kæreste Helle) skulle spise ude sammen om aftenen, men fisken begyndte at bløde da jeg ville fjerne fluen, og en fed halvmeters fisk er heller ikke det værste der kan gemme sig i fryseren, sÃ¥ den røg med hjem. “Desværre” har rejefluer en tendens til at kroge fiskene ufattelig godt, og enten sidder fluen som reglen sÃ¥ godt i saksen at den kan være svær at fjerne, eller ogsÃ¥ er fluen inhaleret totalt ned i svælget. NÃ¥r jeg engang fÃ¥r +5kg hÃ¥ber jeg denne tendens holder!
Værre end horn!
Madsen havde godt nok fablet noget om mange fjæsinger pÃ¥ østkysten for tiden, og jeg skal lige love for at han fik ret. Efter jeg havde landet ørreden, var det fjæsing pÃ¥ fjæsing der røg pÃ¥ krogen. Jeg troede ikke det var muligt, men nu har jeg fundet noget der er endnu mere skoddet end at have 12 horn pÃ¥ i hvert kast – fjæsing! Ikke nok med at de ikke er større end mine største epoxyfluer, de er tilmed giftige og derfor besværlige at sætte ud igen. Jeg havde godt hørt at de var giftige, men det lod jeg mig nu ikke skræmme af. Fat i fluen med fingeren og sÃ¥ lidt rysten for at fÃ¥ fisken i vandet igen. Midt i det store inferno af fjæsinger, fik jeg et godt hug langt ude som vidste sig at være en mÃ¥lsfisk. Ikke mindre end to ørreder pÃ¥ samme morgen, superb! Og husk – ingen af fiskene blev fanget pÃ¥ pattegrisen med stangen under armen ;oD
Av for #¤%&µ!
Efter at have fanget alt for mange fjæsinger var der en lille halvfods fjæsing der sprællede lidt rigeligt, og lige netop nok til at jeg blev stukket pÃ¥ højre pegefinger af rygfinen. For hevlet det gør nas! Mega nas! Man mærker med det samme at den er helt gal, og min finger blev hÃ¥rd og rød stort set med det samme. Jeg troede først det var krogen, men da det tog nogen tid før det holdte op med at bløde, vidste jeg godt hvad klokken havde slÃ¥et. Jeg skyldte det i det kølige saltvand, hvilket lindrede smerten en anelse og Madsens forslag om en lighterflamme under fingeren for at opløse giften prøvede vi ogsÃ¥. Ærligt talt blev jeg en anelse nervøs, for jeg er allergiker (græs og katte bl.a.) og nogle gange kan en allergiker godt gÃ¥ i chok hvis kroppen fÃ¥r for meget stof den ikke kan klare. Som eksempel kan jeg nævne at en af fyrene fra min klasse har en kærester som ogsÃ¥ bliver vaccineret mod høfeber ligesom jeg gør. En gang hun fik et skud, gik hun totalt i spasmer og mÃ¥tte hentes af en ambulance og køres pÃ¥ hospitalet, sÃ¥ allergi er ikke noget man skal spøge med i mine øjne. Anyway. Jeg var heldig, og efter en times tid hvor jeg drak og spiste og kiggede pÃ¥ at Madsen fiskede, fik jeg følingen tilbage og kunne fiske videre. Dog brugte jeg nu min tang til at fjerne alle fluerne fra fjæsingen. Jeg er ikke sikker jeg var blevet ligesÃ¥ hurtig “rask” hvis jeg skulle skrive opgave eller vaske op / gøre rent mÃ¥ jeg nok indrømme ;o)
Ikke igen!
Efter vi havde affisket vores respektive favoritpladser, fiskede vi lige sÃ¥ stille tilbage til bilen. Madsen ser Multer overalt, uanset om de er der eller ej, sÃ¥ der røg ogsÃ¥ lige et brødspor ud – bare lige for god ordens skyld :o) Da vi var kommet næsten hen til bilen skete det saft suseme igen! Bare denne gang var det stakkels Madsen det gik udover. Hans fjæsing var noget større end den der stak mig, og hans smerter virkede ogsÃ¥ noget stærkere end mine, sÃ¥ jeg tror at giftens virkning er proportionel med størrelsen pÃ¥ fisken. Mens Madsen sad og sundede sig, begyndte solen sÃ¥ smÃ¥t at komme frem for alvor, og fjæsingerne forsvandt i takt med at hornene kom frem. Nu var der horn overalt, og sÃ¥ er der efter vores erfaring ingen havørreder. Efter jeg havde sat to horn ud igen var det tilbage til Ã…rhus – lige tids nok til at ramme morgenkøen ind mod Ã…rhus, skod.
Udover at vi blev en erfaring rigere og fra nu aldrig rører en fjæsing igen, var det en god tur med + 2 havørreder i mit favør. Madsen er stadig ikke helt tilfreds med at han ikke har haft kontakt til ørreder de sidste par ture, men jeg tror på at vi indenfor nærmeste fremtid vil ramme ind i nogle fine fisk i vores lokale vand. Samtidig tvivler jeg på at der lys på himlen når det sker.
Lige noget helt andet. Jeg skriver dette indlæg mere end 24 timer efter jeg blev stukket, og min finger er endnu meget hævet og hård og kan næsten ikke bøjes sammen. At den væsker fik jeg at vide, af min svigermor som er sygeplejerske, er bare et godt tegn. Madsens hånd ser vist lige så latterlig ud for tiden. Måske vi skulle overveje bare at kappe linen næste gang vi får fjæsing på? ;o)
Knæk og bræk