Kysten – hornfiskeldorado
Rød sol
Denne tur var til en forandring planlagt, sÃ¥ vækkeuret ringede kl 05, og sÃ¥ var det bare op med bagdelen og afsted til djursland. Den orangerødlige sol var pÃ¥ vej op da jeg kørte derud – sikke et syn! Jeg startede ud pÃ¥ hatten hvor jeg havde taget nogle horn forleden. Dagens plan var først fremmest horn og hvis det bød sig naturligvis ogsÃ¥ havørred. Det var tydeligt, at hornene stadig sov da jeg kom derud, sÃ¥ der skulle lige gÃ¥ et par timer med solskin inden de kom frem. Fiskeriet var lidt trægt, sÃ¥ jeg besluttede at skifte plads og køre ud til knuden, helt ud til den Ã¥bne kyst. Her var der masser af horn, og jeg oplevede noget fantastisk fiskeri.
En å i havet
På netop denne plads er der en pynt med et rev hvor der mere lavvandet end hvad der ellers er normen på de her kanter, så da tidevandet trak ud igen, opstod der en meget kraftig strøm hen over revet. Det var nærmest som løb der en å gennem havet, så meget strøm var der! Så det var bare at stille sig op til starten/toppen af revet, og så kaster ud og lade fluen svinge. Det spændende i denne sammenhæng var, at jeg kunne spotte mange af fiskene, og se stimerne jagte fluen. Den visuelle stimulans ved tørfluefiskeri tiltaler mig meget, og det var lidt det samme jeg oplevede her. Jeg fik en halv snes horn med ind på denne måde, og mistede vel 50 eller flere. Der var meget gang i den derude den dag, og fiskeriet var helt kanon, men efter 3 timers fiskeri efter horn nåede jeg grænsen og tog hjem med fiskene. Min kæreste og jeg fik frisk horn til aftensmad denne dag (for anden gang i denne uge, mums!), og min moder var meget stolt over sin sin søn, da hun fik intet mindre end 6 store horn, som jeg havde lovet hende et par dage forinden.
Ny flue – Kobberflammen
Dagen forinden havde jeg holdt forÃ¥rsoprydning i min kystflueæske, og sÃ¥ ved samme lejlighed at jeg manglede noget glimmerværk til hornene. Jeg lavede et par traditionelle flammen fluer pÃ¥ streamerkroge men prøvede ogsÃ¥ noget helt nyt, da jeg ikke rigtig troede pÃ¥ streamerkroge og horn. Som en sidebemærkning og for lige at gøre en halvlang historie endnu længere: Jeg var hos Korsholm i vinters og faldt over nogle virkelig lækre kroge fra Owner som de kalder for Flyliner. Jeg tænkte med det samme at de ville kunne kroge hvad som helst der bare lige snuser til fluen. Da jeg sad og kiggede i min kystboks og ikke rigtig kunne finde noget jeg troede pÃ¥ til hornene, kom jeg til at huske pÃ¥ de sylespidse Flyliner kroge som jeg havde liggende. De blev fundet frem fra gemmerne til observation. Jo, den var god nok. De var som jeg huskede det meget spidse/skarpe og ville være perfekte til nogle hornfluer. Ofte med horn er det selve krogningen som er den sværeste del. Om man fisker med rejer eller fiskeimitationer er for sÃ¥ vidt underordnet, for hornene hopper pÃ¥ alt hvad der bevæger sig. Jeg hælder selv mest til noget med noget glimmer i, sÃ¥ jeg ville lave en variant af flammen pÃ¥ de nye korge. Fluen er ufattelig simpel og bestÃ¥r af en krog, pink mylar og et kobberhoved – intet andet. Der er intet nyt i glimmerfluer til horn, men detaljen ligger i selve krogen. Krogen er meget kortskaftet og ufattelig spids/skarp flyliner krog fra owner. Undskyld jeg gentager mig selv, men det er noget af det skarpeste jeg nogensinde har set, sÃ¥ pas pÃ¥ fingere! StÃ¥let er relativ tykt pÃ¥ Flyliner krogene, sÃ¥ en strl 8 er rigelig stor til horn. Som sagt er fluen meget simpel. Et 4mm kobberhoved efterfulgt af et stykke 2-3cm pink mylar bundet ind som hackle/vinge. Kan det blive lettere? Fidusen med fluen er, at krogen, fordi den er sÃ¥ kort og – fik jeg sagt spids? – bliver siddende (ofte i hvert fald, og fÃ¥r du 20% af de horn ind du kroger, er det en meget god statistik og det kalder jeg for ofte i denne sammenhæng). Fluen er lille, og hornfiskene sluger fluen. Alle de horn jeg fik ind, sad kroget helt nede ved tungen, og ville aldrig komme ud igen. Det er klart den mest effektive flue jeg har prøvet til horn til dato. Kobberhovedet er bare til for at for give fluen lidt vægt, og fordi det er meget nemmere og hurtigere, synes jeg, at sætte et kobberhoved pÃ¥, end at skulle belaste med tungstens plade eller kobbertrÃ¥d. Fluen har jeg meget opfindsomt døbt kobberflammen :o)

Den afbillede flue (Kobberflammen) havde kontakt med et halvthundrede hornfisk denne dag.
En perfekt dag – næsten da
Dagens fisketur var en sand fornøjelse, med undtagelse af to ting. Først fiskede jeg hul pÃ¥ min finger :o( Linen sled simpelthen hul ned til kødet der hvor linen kører over mellem tommeltot og pegefinger pÃ¥ kastehÃ¥nden. Det blødte og nÃ¥r fingerene er vÃ¥de, tørrer det ikke sÃ¥dan lige med det samme, jeg opdagedet faktisk først da det lige pludselig gjorde ondt i fingeren. Solen stod til tider fremme fra en skyfri himmel, og da jeg har hud som en rigtig viking (læs: lys i huden) fik jeg desværre præsteret (igen) at forbrænde mit hoved. Denne gang var det heldigvis ikke sÃ¥ voldsomt som det tidligere har været, men det var nok til at mit hoved gør nas idag (idag: dagen efter). Sidste hendelse er naturligvis selvforskyldt, men jeg bliver sÃ¥ optaget af mit fiskeri nÃ¥r jeg fluefisker, sÃ¥ jeg glemmer tit tid og sted… og solcreme!

Knæk og bræk
Odfdf

