Putsø – lidt sommersjov
Brunch med tøserne
Jeg havde i nogen tid lovet min gode ven Mads, at vi skulle ud og fange lidt fisk så han kunne tage nogle billeder med hans nyerhvervede digitale spejlrefleks kamera. Helle havde fødselsdag i onsdags, så hun holdt noget brunch-tamtam idag for tøserne. Samtidig så jeg mit snit til at undgå at skulle deltage i snakke om beskæring af planter, denne sæsons bikini modeller og anden snak jeg ærlig talt ikke kunne være mere uinteresseret i :o) Egentlig vil jeg helst have været ved kysten og skyde nogle horn, men vinden var liiige frisk nok efter min mening, og direkte i fjæset i øvrigt, så vi besluttede os for at tage ud til den lokale putsø. Søen ligger i forbindelse med Århus å systemet, så udover søerne (der er to i alt), er der også en en fin lille å der løber langs matriklen som måske kunne give motiv til nogle spændende billeder.
En god start
Da vi ankom gik vi lige en runde, og forholdene sÃ¥ fine ud. Den største sø var relativt grumset, men den anden var faktisk temmelig klar, og man kan kunne se bunden stort set over alt. Jeg startede i den grumsede sø med en oliven dognobbleragtig flue (streamerkrog med goldhead, marabou som krop og hale, sølv rib og lidt glimmer i halen) Der var et udløb direkte fra Ã¥en, sÃ¥ det gav noget strøm og lidt køligere og mere iltrig vand i det ene hjørne af søen. Efter to eller tre kast i strømmen var der fast fisk. En fin ét kilos fisk kom til syne og kunne landes uden yderligere dramatik. Sikke en god start – især nÃ¥r man tænker pÃ¥ at jeg havde en fotograf med. Jeg prøvede lidt mere i den store sø, og gik en tur hele vejen rundt om søen, men der var ikke rigtig andet at se end forvirrede regnbuer der troede de var fugle, sÃ¥ de var mere over vandet end under vandet.
Kæmperne
Efter en rundtur, satte vi kurs mod den anden lidt mindre sø. Vandet var helt klart, og man kunne se stort set alle fiskene. De fleste fisk tror jeg var nyudsatte, for de svømmede bare forvirrede rundt i mindre stimer uden nogen tilsyneladende dagsorden. Som en lille sidebemærkning vil jeg nævne at søen ogsÃ¥ indeholder en hÃ¥ndfuld meget store græskarper. Det er fisk der for mig ingen fødemæssig værdi har overhovedet, men rent fightmæssigt skulle de efter sigende være ret hidsige fightere. Jeg har dog et ret ambivalent forhold til disse fisk, for pÃ¥ den ene side kunne det være interessant at fange en 5-7 kilos karpe pÃ¥ en 5′er stang, men pÃ¥ den anden side er fiskene jo tiltænk søen som rengøringsmænd, og en hver fight er potentiel livsfarlig for en fisk – derfor fisker jeg ikke efter dem, men jeg kan godt se hvorfor nogle gør.
Ny taktik
Efter at have kastet til utallige fisk med goldheadnymfer, dognobblers og andet der kom ned mod bunden sÃ¥ jeg sÃ¥ smÃ¥t nogle fisk der tog insekter. Problemet var, at jeg er midt i en opgraderingsproces, sÃ¥ det eneste fiskbare gear jeg har lige pt, er min Scott S3S #6 med et #8′er skydehoved monteret med fluorocarbon forfang. Sættet kaster langt pÃ¥ kysten, men jeg kan lige hilse og sige, at det er sindsygt anstrengede at kaste med hele tiden som man gør med eksempelvis tørflue. At forfanget synker oppe ved butt’en med det samme, er heller ikke just en fordel. Heldigivis er min erfaring ved kast til ringende putfisk, at fisken taget fluen omgÃ¥ende, sÃ¥ sÃ¥ længe at fluen kan ligge 20-30 sekunder pÃ¥ vandet uden at synke, fisker det fint i putsøer. Anyways, jeg har før haft held med “den lille hvide” (Tiemco 103BL i strl 13 og 15, hvid kaninskind som vinge og pÃ¥fugleherl som krop) i sÃ¥danne situationer. Det smarte denne flue er, at den kan fiskes som alm vÃ¥dflue, men med nogle gode hÃ¥rde blindkast, fjernes alt vandet fra vingerne og sÃ¥ er der lige pludselig en tørflue pÃ¥ samtidig. Fiskene tager den velvilligt som bøde tør og vÃ¥d, sÃ¥ man kan sige at man det bedste fra begge verdener i denne flue.
Efter at have kastet til flere fisk uden held, så jeg en fisk stod nærmest helt stille lige under overfladen, men i modsætning til de andre sippede den til tider insekter på overfladen. Jeg kastede til den, den tog efter den lige skulle se fluen an, men jeg gav tilslag alt for hurtigt. Jeg kunne dog ikke mærke noget i tilslaget, så jeg vurdede ikke at fisken havde mærket noget. Og ganske rigtigt, den tog et nyt insekt kort tid efter. Denne gang fik den fluen i hovedet igen, men jeg gav ikke tilslag før fisken var på vej ned igen og jeg kunne se fluen var helt væk. (den hvide vinge gør i øvrigt at fluen er ultra synlig båder over under vandet). Fisken blev fightet og landet. Den var samme størrelse som den første, så mon ikke de kommer fra samme dambrug og samme basin? Ja de har sikkert slåsset om den samme foderpille.
Dovenskab lønner sig sjældent
Den eneste ulempe med “den lille hvide” er, at efter én fisk virker den kun som vÃ¥dflue. Jeg satter derfor en frisk flue pÃ¥ og fiskede efter en stime kildeørrder der fouragerede i søen. Efter utallige kast, fik jeg endelig en til at tage fluen, og sÃ¥ snart den mærkede krogen tog den afsted i høj fart. Sjældent har jeg oplevet en putfisk med sÃ¥dan en styrke. Men fisken var mere snu end mig, sÃ¥ den startede med at svømme 15 meter væk fra mig, hvorefter den vendte om og svømmede tilbage lige imod mig, men pÃ¥ returvejen syntes fisken det ville øge spændingen for mig, hvis den svømmede ind under alt grøden med det forudsigelige resultat at fisken røg af. Da jeg hev fluen ind for at fjerne grøde, sad der nogle store skæl pÃ¥ spidsen af krogen. Fisken var altsÃ¥ blevet fejlkroget, hvilket forklarer hvorfor den var sÃ¥ stærk. Desuden var krogen ogsÃ¥ rettet lidt ud, sÃ¥ gabet var blevet for stort. I denne situtation har man to mulighder. Enten retter man krogen ind igen og sænker styrken i stÃ¥let betydeligt, eller ogsÃ¥ skifter man flue. Jeg gjorde første da jeg ville fiske videre med det samme, men jeg vidste egentlig godt at fluen var pÃ¥ vej pÃ¥ pension. Det resulterede i tabt fisk pÃ¥ følgende mÃ¥de. Jeg fandt endnu en fisk der ringede og kastede til den. Den tog fluen omgÃ¥ende, tilslaget sad præcis som det skulle men jeg mærkede intet da jeg gav tilslag. Jeg tænkte at mÃ¥ske var forfanget knækket, men med en 0,205 fluorocarbon spids, skal der alligevel noget til at knække det. Det viste sig at forfanget intet fejlte, men til gengæld var fluen blevet alvorligt sÃ¥ret i kampens hede, og manglede nu bÃ¥de kroggab og dermed krogspids. Jeg kan kun sukke af mig selv og tænke; “næste gang skifter du “#¤%& flue hvis krogen er retter sig ud!”. Den betalte fisketid pÃ¥ 4 timer var ved at være gÃ¥et, sÃ¥ vi kørte hjem til kagemand og andre lækkerier. Helles forældre blev til aftensmad sÃ¥ menuen stod pÃ¥ to friskfangede regnbuer tilberedt pÃ¥ Weber’n – herligt!
Knæk og bræk