Ã…en – en mærkelig fisk
Klinkhåmer på retrete
Jeg havde lovet mig selv, at weekenden skulle bruges pÃ¥ læsning. Weekend var egentlig helliget til at læse op til eksamen, men mest af alt ville jeg helst have været i kongeÃ¥en med FFFD. (hvorfor hævlet lægger man i øvrigt en eksamen i maj nÃ¥r tørfluefiskeriet peaker i samme mÃ¥ned?). Uanset hvad, har jeg rygrad som en regneorm pÃ¥ ét punkt: Der skal intet til for at lokke mig ud og fiske. Dette er et typisk scenarie: “Thomas, skal du med ud?” “Nej jeg skal læse…” “Er du sikker?” “Tja,… ej jeg er klar om 10 minutter” :o) Hvad kan man gøre? Vejret er godt, døgnfluerne sværmer og fiskefeberen raser, sÃ¥ mÃ¥tte jeg liiige ud og bare kigge lidt til Ã¥en. Da jeg ankom var der et par sulphurea i luften, og lidt længere opstrøms fÃ¥ danica. Der var ingen fisk der ringende den første time jeg var der, sÃ¥ det meste af tiden gik med at kigge efter fisk og nyde naturen og insekterne. Jeg bliver aldrig træt af at se pÃ¥ døgnfluerne :o)
Over middag begyndte danica’erne at klække mere hyppigt og det gjorde at der kom lidt aktivitet i overfladen. Der var dog ikke tale om rekord store klækninger, snarere sporadisk. Jeg fandt en fin fisk (tror jeg) der stod og sippede noget i overfladen, men jeg kunne ikke rigtig se hvad det var. Det var tilsyneladende ikke duns, sÃ¥ jeg prøvede med en emerger. Det eneste jeg havde i boksen der var i danica størrelse var nogle friskbundede strl 14 klinkhÃ¥mere i en lys tanagtig farve. Da det var umuligt at kaste ind under træerne hvor fisken selvsagt havde valg at placere sig, var eneste muligehed at lave et laaaangt drift med et kast 10 meter opstrøms fisken. Efter et par forsøg lÃ¥ fluen hvor den skulle (læs: hvor det var fysisk muligt at komme tættest pÃ¥ fisken med kast ind mellem træer og kalkulere for hvor fluen ville drive hen). Fluen gled ned over fisken, men der skete intet. For ikke at skræmme fisken lod jeg flue og line glide ind langs egen bred, hvor jeg kunne hive linen ind uden at skræmme fisken. Men efter 2 tag, fik jeg noget af et chok da det rykkede igen i linen, og jeg kunne kroge min første bækker i GudenÃ¥en! Efter en kort fight, kunne jeg lande en fin lille fisk pÃ¥ et par og tredive centimeter. Fisken havde bÃ¥de sorte og røde prikker, sÃ¥ jeg formoder det var tale om en dambrugsfisk der var sluppet ud, og som havde stÃ¥et i Ã¥en lidt tid. Efter lidt fumlen med at fÃ¥ fluen ud – som var inhaleret langt i ned i gabet – røg den retur igen. Jojo, klinkhÃ¥mer er en fantastisk flue selvom den ikke rigtig imiterer noget.
Resten af dagen spejdede jeg efter fisk i Ã¥en, men de ville ikke have mine fluer, og de fleste af dem stod fÃ¥ cm fra modsatte bred, og gerne i en rolig strømrende, hvor det kun ville være muligt med dragfri drift i fÃ¥ sekunder – typisk! Jeg prøvede dog, men endte kun med at skræmte fiskene, med det resultat at fiskene svømmede op og ned af Ã¥en i rekordfart som var de besatte :o) Men hvad. Naturen ved GundenÃ¥en er smuk og det er altid et fantastisk syn at se de smÃ¥ delikate sulphurea og de noget større klodsede danica lette fra vandet. Det var en fantastisk dag.
Knæk og bræk