For ganske få midler er det muligt, at forbedre kvaliteten på sine billeder betydeligt. Jeg tænker her i særdeleshed på billeder af fluer, men det gælder for så vidt i al slags fotografering. For at opnå dette er der et par simple forudsætninger som man skal være opmærksom på. Inden jeg fortsætter, går jeg ud fra, at læseren har et grundlæggende kendskab til hvordan blænde, lukketid og ISO påvirker hinanden.
Det første og vigtigste element man skal være opmærksom på er lyset. Lys er alt inden for fotografering. Ingen lys ingen billeder, og kvaliteten af ens billeder er proportionel med kvaliteten af lyset. Jo bedre lys og lyskontrol jo bedre billeder. Ganske simpel. Der er som udgangspunkt to slags lyskilder. En fast lyskilde som lyser konstant og en blitz som blinker ganske kortvarigt. Da vi alle har en eller anden form for fast lys ved hånden, har jeg taget udgangspunkt i en fast lyskilde. Blitz har dog den fordel at den ikke bliver varm på samme måde som en fast lyskilde. Til gengæld kan det være en bekostelig affære, at skulle anskaffe sig en blitz. En god blitz kan nemt koste små 2.000kr og det kræver ligeledes, at dit kamera har en flashsko. For at alle kan være med, tager vi derfor udganspunkt i en fast lyskilde og et “almindelig” digital kamera der har mulighed for manuel indstilling. Har dit kamera ikke denne indstillingsmulighed er alt ikke tabt. Du kan ikke forvente at skabe kontinuitet i dine billeder ift. belysningen, men du kan uden problemer tage nogle meget flotte fotos. Tager du kun lejlighedsvis billeder af dine fluer, så er det fint med et hvilket som helst digital kamera.
Som sagt er lys alfa og omega indenfor fotografering og lys kan groft sagt deles op i to kategorier – hårdt lys og blødt lys. En lille lyskilde (lille overflade) giver typisk et hårdt lys, mens en stor lyskilde (stor overflade) giver et blødt/diffust lys. For at skabe klarhed om begreberne har jeg taget nogle billeder af samme motiv med henholdvis hårdt og blødt og meget blødt lys. Det er vigtigt at understrege at jeg har ikke gjort noget som helst ved billederne udover at bruge en diffusor foran lyset.

Billede 1: Hårdt lys. Lyset kommer direkte fra lampen.

Billede 2: Blødere lys end på billede 1. Der er monteret et stykke semitransparent nylon lige foran lampen. Dette er bedre end direkte lys, men det kan gøres bedre.

Billede 3: Meget blødt lys. Lyset lyser igennem samme stykke semitransperant nylon som på billede 2, eneste forskel er, at det er placeret ca. 10 cm fra lampen.
Til illustrationerne, har jeg brugt lyset fra den klassiske fluebinderlampe fra Harald Nyborg og som diffusor noget semitransperant nylon fra en dragtpose.

Billede 4: Den klassike fluebinder lampe fra Harald Nyborg.

Billede 5: Nylon fra en dragtpose.

Billede 6: Nylonmateriale der er brugt til diffusor er blødt og nemt at arbejde med, men alm. tape hæfter ikke synderlig godt på den blanke overflade.
Selve diffusor konceptet er nøjagtig det samme som der bruges i professionelle fotostudier, men her kaldes det bare for en softbox. Hvad er en softbox? En softbox er groft sagt en lampe monteret med en stor semitransparent overflade umiddelbart foran lampen. En softbox kan være fra et par kvadratfod op til et par kvadratmeter!
Nu ved vi hvordan vi kan skabe det bløde lys, men det er nu engang ikke særlig praktisk at skulle sidde og holde vores diffusormateriale med hånden, så vi må lave en eller anden form for arbejdsstation hvor alt er klar til brug og hvor alt holder sig selv. Løsningen på dette kan være et såkaldt lystelt. Hvad er nu et lystelt? Et lystelt er en kube hvor alle siderne er lavet af et diffusor materiale. Det betyder man har mulighed for, at skabe en stationær arbejdsplatform med et fast lys, hvor du kan skifte motivet efter behag. Indstiller du dit kamera manuelt så du selv styrer blænde, lukketid og ISO, vil alle dine billeder i teorien blive identiske ift. belysning. Det er nøjagtig den samme arbejdsgang der sker med de fleste produktfotos. Et statisk setup hvor du kan skifte produkt uden at skulle bekymre dig om hvordan billederne bliver. Produkter har forskellige størrelse og derfor kan lysteltet også variere meget i strørrelsen, i nogle tilfælde op til flere meter på hver led!
Vi har altså to valg. Enten bruger vi en eller flere lyskilde med en diffusor foran (softbox), eller også bruger vi en stor diffusor med en eller flere lyskilder uden på (lystelt). Jeg har valgt den sidste metode, da det er en meget billigere, praktisk og nemt tilgængelig løsning.
Fremfor at skulle ud og smide penge efter et lystelt med et fancy logo på siden, har jeg valgt selv at lave et lystelt. Mit mål var, at gøre det så simpelt og så billigt som muligt. Gerne under 100kr. Selve rammen til lysteltet kunne i teorien laves af en tom papkasse, men jeg ville gerne have noget der var mere stabilt end pap. Mit bedste bud var en plastikkasse som jeg kunne skære siderne og bunden ud af. De huller som dette indgreb ville efterlade skulle så dækkes over med et materiale der kunne blødgøre lyset. Sidst men ikke mindst skulle jeg finde nogle lamper. Silvan og Bauhaus er alt for dyre til den slags, så jeg drog forbi IKEA og der fandt jeg det jeg skulle bruge. Kassen blev en Snålis til 15kr. Min første tanke ift. diffusor materiale var et badeforhæng, men det kostede 99kr så det var udelukket. Midt i min søgen faldt jeg over nogle Svajs dragtposer der var som skabt til formålet. Tre stk. for 15kr – så var der 70kr tilbage til lyset. Ikea har et hav af forskellige lamper, men mine kriterier var at lampen skulle være fleksibel og have en E27 fatning. Fleksibel fordi det skal være nemt at manipulere med lampens placering og E27 fordi der findes et hav af pærer til denne fatningstype. Hvad er mere fleksibel end en god gammeldags arkitektlampe? Til 59kr (uden lyskilde) går man ikke galt i byen med en Tertial. Det blev til i alt 89kr! Nu skal ret jo være ret, og havde jeg kun købt disse ting, blev det et noget mørkt lystelt. Jeg havde i forvejen rigelig af elsparepærer liggende, og én Tertial og samt en anden IKEA lampe der hedder Antifoni. Sammenlagt giver det naturligvis mere end de 100kr budgettet oprindelig var, men det er de færreste af os der lever i et hjem uden en eller anden form for bordlamper, så vi forudsætter at der er lidt i hjemmet i forvejen. Nu vil jeg vise hvad det blev til.

Ovenfor: Et overordnet billede af mit setup. Læg mærke til lamperne kan manipuleres efter behov. Lyskassen står på nogle æsker, da den ikke er høj nok til fluestikket. Næste gang skal kassen være højere.

Ovenfor: Lyskassen set fra siden. Selve lyskassen består af en plastkasse hvor jeg med en hobbykniv har skåret siderne og bunden ud, hvorefter jeg har tapet nogle stykker af dragtposen på “hullerne”. Læg i øvrigt mærke til min meget avancerede baggrund – en sort skråpude!

Ovenfor: Lyskassen set fra oven.

Ovenfor: Sådan ser mit lystelt ud i praksis.
Hvordan har jeg båret mig ad i praksis? Kort fortalt har jeg fjernet siderne og bunden på kassen. Herefter er dragtposerne klippet ud i de rigtige størrelser og tapet fast til kassen hvor der før var sider og bund. Under praktisk brug står kassen på hovedet med bunden op. Kassen er lige til den lave side hvis man vil have et fluestik stående i den, men bruger man krokodillenæb eller lignende til at holde ens fluer, er kasser perfekt. Begge Tertial lamperne har fået helt nye 11watt elsparepærer og er placeret helt op af siderne. Det er fint med med 2×11 watt til små setup, men skal du fotograferer noget større er det en god ide med mere flere watt. Du kan altid fjerne lamperne ud fra siderne med flere watt og derved stadig beholde det bløde lys, men du kan ikke få mere lys med lave watt. Der er placeret en lampe ovenpå kassen, da de to sidelamper ikke gav nok lys til at lyse oversiden af fluerne ordentligt op. Den øverste lampe lyser ind skråt forfra. Der er placeret et stykke ganske alm. printer papir under fluen for at sprede lys nedefra op på undersiden af fluen. Husk at hvide(lyse) overflader sender blødt lys retur, så derfor er det en god ide at udnytte det “gratis” lys der automatisk opstår i et lystelt. Bagsiden af kassen har jeg fjernet bevidst. På denne måde er det nemt at få en helt sort baggrund. Jo længere væk baggrunden er, desto mørkere bliver den. Vil man omvendt have en hvid baggrund skal du enten bruge en hvid baggrund umiddelbart bag/på bagsiden af lysteltet eller også have baggrunden stående lidt væk fra teltet og så lyse baggrunden kraftigt op med en lampe, så den forbliver hvid.
Aprospos baggrund. Man skal naturligvis vælge den baggrund man finder bedst, men hvis man virkelig vil have ens billeder til at stå ud fra mængden, så anbefaler jeg, at man tænker over hvilken farve baggrunden har. Eksempelvis er sort mit første valg, da en kulsort baggrund isolerer fluen fuldstændig fra alt andet. En hvid baggrund kan også være en god løsning, så for enden af dagen er det et spørgsmål om smag og behag. Personligt foretrækker jeg ensfarvede baggrunde. Jeg ser tit billeder der er taget med et bogcover eller et fiskebillede som baggrund. Idéen er i og for sig udemærket, da det er med til at give billedet stemning, men efter min mening fjerner det fokus fra fluen. Hvis det er stemningen der er det vigtigste element i billedet, så fungerer det fint med en “spraglet” baggrund, men er det fluen som er i fokus, synes jeg personligt, at baggrunden skal være så neutral som muligt. Nedenfor er to eksempler på billeder af samme flue. Jeg synes det andet billede er bedst, men smag og behag. Det var lidt om baggrunden. Valget er dit, men det kan betale sig, at tænke over hvad man vælger afhængig af hvad budskabet er med billedet.

Ovenfor: Hvad er hvad? Hvilken flue er cover og hvilken er ægte?

Ovenfor: Det er ganske tydeligt hvad der er motivet i dette billede.
Til slut vil jeg dele nogle råd som jeg selv følger, og det forbedrer mine billeder betydeligt.
Brug altid et stativ hvis det er muligt. Rolig kamera = skarpe billeder
Eksperimentér dig frem. Flytter du lyskilden få cm kan det give et helt andet lys.
Hold dit setup så simpelt som muligt. Det er nemmere at finde “fejl” med få variabler.
Lær dit kamera at kende og skyd altid med manuel indstilling hvis muligt..
Brug altid laveste ISO for at undgå støj/gryn, og brug mindste blænde (højeste F/tal) for at få flest detaljer med.
Hvis du følger disse råd og laver en lyskasse i stil med den jeg har lavet, kan alle skabe billeder magen til dem neden under. God fornøjelse med fotograferingen!


Skrevet af Thomas Schreiber og arkiveret under Alle, Fluebinding, Tips & Tricks
Der er 3 Kommentarer til dette indlæg